H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Axelline Lund 29. juli 1867

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 29. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Axelline Lund
Sprog: dansk.

Glorup ved Nyborg den 29 Juli 1867.

Kjære Fru Lund!

I Hellebæk kan man dog, selv i denne Tid, faae Ideer og fortræffelige Ideer; saaledes fik De [overstr: fik] Ideen at skrive mig til; at jeg svarer, [overstr: det] er en Selvfølge, men ingen Idee. Det regner og regner! her er graat og vaadt, som det var i Sorø, som det var i Basnæs. Saaledes maa Veiret have viist sig for høisalig Noa! De kjender ham nok fra Deres lille bibelske Historie; vor første Viinkypper, fik dog i Regnskylle-Veiret en Idee, blev Skibsbygger; det er at have Udbytte af selv en sørgelig Tid! Jeg faaer nu slet ingen Idee; jeg føler mig som Canariefuglen, der om sit Buur har et stort Vandglas, hvori svømme Guldfiske; han er i et Fængsel med forgyldt Levende om sig, han længes efter at flyve, og det gjør jeg ogsaa, flyve mod Syd eller idetmindste over paa det store Udstillingsbord ved Paris, hvor man har Nips fra alle Lande; men jeg flyver ikke, Løftestængerne mangle i Svingkraften; jeg havde / ventet, at Fru Fortuna havde trukket den til mig ud af Lotteri-Posen; men Fruen har ikke tænkt paa mig med saa Meget som et Frilod. Dog, jeg lader Pennen løbe, De siger nok dertil, som en lille Pige sagde, da jeg fortalte hende Løst og Fast og spurgte: nu, hvad siger Du? - "Du snakker saa meget!", sagde hun. Hun havde Ret, og De har det naar De siger det samme; men selv med bedste Villie bliver man i sligt graat-raat-vaadt Veir, saa aandelig vatersotig, for at bruge at vistnok hollandsk Ord, at man ikke, selv med bedste Villie, kan skrive bedre for sig, end jeg gjør det her i dag. Endnu har jeg ikke seet mig om i Glorups smukke Have, jeg vil saa nødigt tabe mine Galocher; fra Vinduet har jeg nok seet ovre paa Øen det høitstraalende Springvand; men det er jo ogsaa Vand, Regnvand, ledet her ned fra Svindinge. I Stuen, veed Deres Mand, er der smukke Billeder; jeg kjendte ikke før det store, norske Landskab af Dahl, heller / ikke Skougaards stemningsrige Skovsø. Den store Copie af Raphaels Madonna fra Dresden er mig ogsaa ny. Grevinde Moltke er her fra Paris, og i Løbet af otte Dage ventes Grev Leon Moltke, vor Minister i Paris; han bringer sin Kone med; hun har ikke før været i Danmark.

Hils Deres Mand fra mig! Han har det vist heller ikke glædeligt hvad Veiret angaaer - han kan umueligt male; men De kan dog skaffe ham Solskin i Stuen; det har jeg slet Intet af, og jeg er dog en Soltilbeder. Naar De stiger fra Deres huuslige Høide ned til Collins, vil De da strøe Hilsener fra mig, men først inden Døre. Jeg seer Dem vade gjennem det vaade Græs eller halv rutsche ned af den vaade Skrænt hvor Etatsraad Collin nu ved hvert Fodtrin maa kunde opdage et Kildevæld. Hans Yndlings Væld med de cyclopiske Mure er vel i denne Tid i overstrømmende Pragt. Fru Melchior skal ved Badning have stød sin Fod skriver Svogeren Moses; jeg veed imidlertid ikke hvor lidt eller meget det er, heller ikke om det har bedret sig. Naar / vi sees, skal De høre de tre eneste Sommer-Historier, jeg har: De smaa Grønne, Gudfaders Billedbog og "Peiter, Peter og Peer", den sidste gjør meest Lykke: Vrøvl er det! Ved at skrive de Ord, faaer jeg en rystende Forskrækkelse, om De med Rette maatte bruge de samme Ord om dette mit Brev! Lad ingen streng Critiker see det; dog, en saadan er jo altid en bidsk Hund, og der er saa megen Væde, Regn og Rusk i dette Brev, at han nok faaer Vandskræk, svømmer ikke igjennem dette Hav af Ord. Lad imidlertid min Tak for Deres Brev, min Tak for Deres venlige Tanke om mig, min Tak for det gode Sindelag De og Deres Mand siden vi første Gang mødtes, have viist mig, som friske Blomster dykke op af alt dette Vaade, der er en Følge af Sommer-Climaet her, hvor jeg ikke længer har Mod til at synge min egen Vise: "Jeg troer, der er skjønnest i Danmark!"

Deres hengivne, ærbødige

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 80, 39-43)