H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Laurentius Robert Winther 18. oktober 1848

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. oktober 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Laurentius Robert Winther
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 18 Oct. 1848

Kjære Ven!

De undrer Dem vist ved at see mine Kragetæer, men De tilgiver, jeg har en lille Bøn til Dem. Vil De hos een af Tjenerne paa Glorup faae at vide hvad den Skipper hedder, som tager Sager med til Excellensen, og hvor Fartøiet ligger her i Kjøbenhavn; jeg troer det var Mads, som sagde mig at der var en saadan Mand og jeg skulde faae Adressen før jeg tog bort, men det glemte jeg. Nu er min Byst alt længe afstøbt og staaer indpakket i kasse for at sendes Excellensen, men jeg veed ikke hvad Skipperen hedder og hvor han findes. Vil De være saa elskværdig at skaffe mig dette at vide og da paa det aller hurtigste give mig et Par Ord derom! / Jeg boer i Nyhavn, Solsiden, No 34, har en ganske deilig Udsigt lige fra Flaget paa runde Taarn til den svenske Kyst. Gammel-Holm og Christianshavn ligger foran mig. Dampskibe gaaer daglig forbi Brohovedet, her er meget Liv og Bevægelse. Thovaldsens Musæum besøges daglig af hele Skarer, Øehlenschlager nye Tragedie Kjartan og Gudrun, er meget interessant, Fru Heiberg overordenlig god og Publicum særdeles bifaldende, derimod synes jeg ikke om Critiken i "Fædrelandet", Prosaen og Uvilien knager der, som Sand under Tænderne. Frøken Bræmer er ikke kommet endnu; igaar fik jeg brev fra hende og deri staaer at hun eri Skaane og kommer sidst i denne Maaned. - Hils paa det kjærligste Deres fortræffelige Kone, hils begge Drengene, den ældste husker mig vel nok, men Thor maa vel dunkes paa Maven før han siger / ja der til. I Tankerne seer jeg dem begge to sidde i Lysthuset under Bordet eller regjere Legetøiet i Forstuen Den lille Søster er vel flittig hjemme som en huslig Pige sakl, der vil lære Landhuusholdning.

Tak for de smukke Timer iaar! hils den kjære gamle Excellense Grevinden og Frøken Raben, jeg tænker tidt og meget paa Dem, det var hyggelige rare Dage denne Sommer. - Seer De Jomf: Ibsen da bring ogsaa hende et venligt god Dag. -

Af Nyheder veed jeg ikke mange, Franke, ham derovre i Schleswig-Holsteen, har forlovet sig med Frøken Niebuhr, Søster til Fru Rathzen. Igaar var der Bryllups Stads paa Bregentved, Brasch og Mdms Paap traadte ind i den hellige Ægtestand. Til Nytaar udkommer een ny Roman af Hauch, Scenen er paa Island; af Paludan Møller kommer anden og tredie Deel til Adam Homo; mine illustrierte Eventyr vil Reitzel vente med, den kommer / ikke, derimod om tre Uger: De to Baronesser.

Regn og Søle have vi iet Væk, Fløttedagen igaar var ganske clasisk hvad Søen angaaer; og nu lev vel! tusind hjertelig Hilsener og snart et lille Brev til

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 81, 52-55)