H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Ludwig Müller til H.C. Andersen 6. april 1834

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *censur*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. april 1834
Fra: Ludwig Müller   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kiøbenhavn d 6 April 1834

Min kiære Andersen! Megen Tak for dit Brev fra Rom, jeg behøver vel ei at sige dig, hvormeget det glædede mig, at min Taushed som Brevskriver ei har tilintetgjort dit Venskab for mig – jeg satte sandt at sige ogsaa min Liid til dettes Styrke. Skiøndt jeg paa den anden Side ei undrer mig over, om det kjølnes lidt ved at fordeles paa Otto og flere, da du jo veed, at jeg prosaiske Menneske ei kan finde mig ret i det overdrevne. Ogsaa interesserede mig i dit Brev meget den Fortælling om Karnevalet i Rom og øvrige Beskrivelser; siden har jeg læst dine Breve fra Neapel til Edvard C. og Jette Wolf. Ja hvo skulde have troet det at I 3 Kontraster, især du og Hertz skulde associeret Eder paa Reisen! Du erkender dog nu Hertz’ Fortieneste? Sagde jeg dig det ikke nok her i Byen – som saamange andre – at det var Piquanteriet der giorde dig blind for ham; han skal i Grunden have en godmodig Natur, siger man. Hvor hopper Hjertet i Livet paa mig, naar jeg læser saadanne Breve om Italien og Sydens Herligheder. Den Efterretning fra Edv. C. glædede dig vel, at du [overstr: havde faaet] faar 100 Sp. Tillæg af Fondet; bliver du nu længere i Italien eller skal det anvendes paa Tydskland? Om du faaer det lassenske Legat – eller ei, kan som sagt, intet meddeles før Juli Maaned; stoel ei paa det, men vi skulle nok giøere vort. Lad blot ikke pecuniære Sorger have nogen skadelig Indflydelse paa din Nydelse. – Dette Brev skulde egentlig ogsaa være et Gratulationsbrev, var det ikke din Geburtsdag 2d April? Jeg havde først havt i sinde at skrive det saa længe før Paasken, at du omtr. paa din Geburtsdags Tid kunde faaet det i Florentz. Hjertelig mange gode Ønsker i den Anledning, det maa vist være underligt at tilbringe den Dag saalangt fra Hiemmet blandt lutter fremmede Ansigter, man maa da ret kunne blive høitidlig stemt og længes efter sine fortrolige og vante Omgivelser. Tænker du ogsaa paa mig engang imellem, din gamle troe Ven i Kiøbenhavn?

Fra Forældrene, Søster og Adam skal jeg hilse dig meget; Otto vil nok selv skrive et par Ord i Brevet. Fader begynder nu Gudskelov at komme sig, skiøndt endnu ei saavidt at han kan gaae ud; han har blot et par gange været nede i Haven i Soelskin. Næsten hele Vinteren har den Nervesvaghed og Brystsyge vaeret og i halvanden Maaned har han maattet holde sig inde. Jeg forsikkrer dig, at han i en 8 Dage var saa svag og afkræftet og hostede saa betænkeligt, at vi ret vare alvorligt bekymrede. Med Foraaret haabe vi hans fuldkomne Helbredelse. Det værste er, at han næsten hver Vinter har havt et lille Angreb af det samme, men som i de sidste Aaringer gradviis er taget til, kommer dette samme igien næste Vinter, da frygter jeg kun altfor meget for den kiære Fader. Dog hvorfor ængste sig for tidligt? Hvad mig angaer da har jeg siden Nytaar ført et ret fornøieligt Liv, taget omkring Selskaber, paa Baller og nydt hvilke Glæder du veed Byen frembyder unge levelystne Mennesker og det glæder mig at mærke, at jeg endnu er ung og ei har tabt Lysten for mine gamle Passioner, jeg dandser endnu med samme Iver som for 10 Aar siden. Gud give jeg endnu længe maa beholde det ungdommelige Sind; man kan tidsnok blive gammel, og Ungdommens Dage ere dog de bedste og komme jo aldrig mere igjen. – Min Prisafhandling erholdt da den forønskede Priis og tillige (Hvad ei er en uvæsentlig Omstændighed, da du veed at man er slem til at rive endog de Afhandlinger ned, som man giver Medaillen) en forventet Censur. – I løbet af Foraaret havde jeg i Sinde at begynde at samle til en Disputats naar jeg blot havde et godt Emne fat, men det er en vanskelig Sag. I denne Anledning vilde jeg tilføie nogle Bemærkninger til adskillige Udtryk i dit Brev, for at berigtige nogle falske Meninger du har om mig. Du kalder min Afhandling et Trællearbeide og beklager mig for det meget Slid og Slæb jeg har. Her er aldeles ei Anledning til Beklagelse, slige videnskabelige Arbeider moere mig særdeles; jeg kan godt i flere Maaneder ja i et halvt Aar blive en complet bogorm og rode omkring i Qvarter og Folianter uden i ringeste Maade at føle noget Savn eller længes efter Verdens Adspredelser. Vel er det sandt at bemeldte Afhandling formedelst sit vidtløftige Omfang nødte mig til vel megen Anstrængelse og desuden ængstede mig ved Tanken om ei at kunde blive færdig til den bestemte tid. Men alligevel kiedede jeg mig sielden under Arbeidet, ja fandt endog ofte megen Tilfredsstillelse deri. Men en Disputats, som jeg ei har nogen bestemt Tidsgrændse foreskreven, glæder jeg mig ordenligt til at tage fat paa, naar jeg som sagt, bare maa være heldig med at vælge Materien. – Du har jo havt Brev for nyligt fra Jette Wolf og har altsaa hørt om hendes Reise til Neapel med sin ældste Broder, i Torsdags 8 Dage afseilede hun med Frederik 6 til Kiel. Denne din Venindes Bekientskab har jeg for nyligt giort, og kan ei sige andet end at jeg glædede mig derved. Jeg agter hende som en aandfuld og talentrig Pige, i hvis Selskab man letteligt overseer at Naturen har behandlet hendes Udvortes saa stedmoderligt, da den har givet hende et saa rigt Indvortes. Foruden at hun er underholdende og interessant at / tale med, er der ogsaa noget saa behageligt i hendes Maade at tale paa, saameget godmodigt at man absolut maa indtages for hende. Anledningen til at jeg gik ud og gjorde hendes Bekientskab var, at hun havde begyndt at støbe Paster i Gips og desaarsag sendte Broderen op til mig for at laane nogle Glasposter, hvorhos hun tillige lod sige at det vilde være hende kiært at se mig ogsaa. Jeg har flere gange været ude hos hende og blandt andet lært hende Afstøbningens Hemmeligheder. Ogsaa Fru Wolff finder jeg er en vakker og dannet Frue og Kommand. en forsoren Mand. Desværre blev vort Bekiendtskab ved hendes Bortreise tidligt afbrudt igien. Broderen er, som vel ogsaa er dig berettet, afreist til Vagtskibet paa Elben, hans Station for i Sommer. Du træffer hende vel ikke paa din Hiemreise? Hvor ellers hun med sin svagelige Helbred og Legems Tilstand maa være meget indskrænket paa en Udelandsreise og undvære mangen en Nydelse; ogsaa Broderen maa det i mange Henseender genere. Dog en saadan Reises overort. Nydelser maa jo opveie sligt aldeles!

Lad mig see hvilke Personer, som vi begge kiende jeg ellers kunde berette dig noget om. Lunding har for en Maandestid siden i Fredericia faaet sig en lille Datter, som han er siæleglad over og allerede tegner Carricaturer af. Husker du den Barneverden han engang sendte dig, den kunde nu passende sendes ham tilbage. En Disputats, han har skrevet og indsendt, er for Tiden under Bedømmelse hos juridisk Facultet og han venter med Længsel Afgiørelsen heraf. Du kan troe at Otto og jeg savne ham tidt og meget. Lotte Phister lever endnu bestandigt sammen med Manden, rigtignok troer jeg som en Kat med en Hund; Folk der boe i Huset forsikkre at de slaaes dagligt; hendes lille Datter (du ved vel at hun i Vinter har været i Barselseng) har i nogen Tid været syg. Jeg besøgte hende forleden aften, da Manden spilte, og fandt at hun endnu aldeles er den gamle, kun maaske endnu bittrere mod Verden end før. [tilføjet over linien:] Jeg har dog endnu stedse megen Interesse for hende.

Du har vel hørt at hun (især efter Mandens Ønske) har frasagt sig al Maskepi med Theatret. Fru Øehlenschl. vedbliver at være gal og forkeert , (paa hvilket nær jeg virkelig ellers har al mulig Respekt for Konen, der i Grunden er siælden fortræffelig). Johannes giør fremdeles Drengestreger og læser dog til Examen; Øehschl. selv, vor store Digter, har skrevet en ny, ei endnu trykt, Tragedie: Røverne i Terracina, foruden hans Maanedlige i den vandede Prometheus, hans Margrethe har ellers giort temmelig Lykke i Vinter og er gaaet Abbonenterne 2 Gange rundt. For resten er det slet fat med Theatret i Vinter, næsten intet nyt el. godt; - "Donna Diana" som saamange Steds udelands har giort Lykke, er ogsaa begyndt at opføres her, Hovedrollerne bleve fortræffeligt givne af Nielsen og Fru Heiberg; men dog ere Meningerne om det meget deelte; jeg finder det baade langtrukket, unaturligt, udelicat, overdrevent, og ei passende til vore Tider. Naar du kommer tilbage, da skriv noget godt for Theatret, Sligt betaler sig ogsaa bedst. Hvad Litteraturen angaaer, da er følgende af de nyere Frembringelser at bemærke: Christian den Anden, Tragedie af Skuespilleren Holst, maadelig. Novelsamling af Digteren Holst, ret god. Amor og Psyche, Digt af Fritz Müller, fortræffeligt. (Som lyrisk Digter har du faaet en farlig Rival i ham).

Heiberg udgiver siden Nytaar Flyvende Post igien under Titel af "Interimsblad", men det er daarligt. For resten skiændes man i alle Bladene om Trykkefrihed og Censur; for Ussing og Balth. Christensen staae mod hinanden. – Har nogen Skrevet dig til om de store Bynyheder: Klaumans Forlovelse og Prinds Frederiks Forvisning? Jeg vil dog skrive noget herom, bliv nu ei utaalmodig, hvis det er anden Gang du maa høre det, jeg kan forsikkre dig paa, at jeg idetmindste 100 Gange har talt derom med forskiellige Personer og følgelig maa være endnu mere kied af at skrive det den 101de Gang, endsom af at læse det 2d Gang. Du har vel seet eller hørt tale om Emelie Carstensen, en Datter af Consulen i Tanger, hans Familie i flere Aar har været heri Byen, ung smuk, elskværdig, talentfuld, meget afgiort ved Hoffet og i Selskaber, hende friede Captain Klaumanan til (du kiender ham vel fra Nørager) og fik til alles Forundring ja, skiøndt han idetmindste er 30 Aar ældre end hun. Men hvad skeer, nogle Dage efter slaaer hun op med ham igen, uden at Folk vidste nogen egentlig Grund. Man antager almindeligt, at gode Venner have hemlig underrettet hende om Klaumanns skiulte Skrøbeligheder, som Følger af hans tidligere Liderlighed, som saadanne nævnes forlorne Tænder og Sølvgane (heraf hans Snøvlen og Hvæsen); endog aabne Saar, ja mangel af een eller begge Stenene. Ja der er gaaet de skandaliuseste Rygter om Klaumann, som Gud maa vide hvorvidt er falske eller sande. / Manden er rigtignok slemt compromitteret og har strax tiltraadt en Udenlandsreise for at fierne sig. Folk ere deelte i 2 Partier; nogle sige at det er Flaneri af hende; andre give ham Skylden (og, hvis det ovenanførte er sandt, med rette, synes mig). Hun reiser for resten med Familien i næste Uge til Marokko igien. Jo mere bekiendte begge vedkommende vare, des mere Artigt? kan du begribe at en slig Historie maatte giøre. – For en 3 Aar siden fik Prinds Frederik pludselig Ordre, med Ewald og Dronningen at begive sig ud til Jægerspris og at forblive der i et Slags Arrest, der er et vist Terrain anviist ham, hvilket han ei maa overskride, og han skal blive der til 1ste Maiy og da gaae ombord paa et Linieskib, der udrustes for at krydse omkring og blandt andet gaae til Island, om hans videre Bestemmelse vides intet. Aarsagen til alt dette er ubekiendt, men formodentlig Mishandling af Konen. Jo det er en brav Fyr, den Prinds!!! Til Bynyt hører for resten at das Wunderkind: Sophie Printzlau er bleven forlovet med Kammerraad Preen i tydske Cancelli; og den lange Brandt (Klaveer Kadetten) med en Datter af afdøde Slagter Hilarius Kalko; som skal have mange Penge. – Udstillingen er i denne Tid aaben og frembyder mange smukke Ting, især hvad aldrig før er seet her: en Mængde Marmorstatuer af Thorvaldsen foruden Afstøbninger i Gips, hvilket alt Galathea bragte hertil. Küklers og Blunks Stykker har du maaskee selv seet i Rom, før de sendtes hertil. Adam har denne Gang foruden nogle Portraiter en stor Altertavle deroppe: Christus som prædiker fra Skibet for Folket paa Strandbredden, til en af Grev Moltkes Kirker; hans største Arbeide hidtil. – Fru Bang med hendes 2 [overstr: smaa Stykker] Døttre er i denne Tid her i Byen og have udtrykkeligt bedet mig at hilse dig i dette mit Brev; de reise Hiem til Nørager igien om en 8 Dage. Det fortræffelige Nørager! Jeg haaber til Sommer at skulle tilbringe nogle morsomme Dage der igien. Hudsker du endnu, da vi vare der sammen; glem ei de ubetydelige men glade Timer vi der tilbragte [overstr: sammen] før din store store Reise. Min lille muntre Cousine Maren Schnell, som du ikke kunde elske har været hos os i Vinter, men er for en 14 Dage siden igien taget Hiem og den ældre Søster kommet i stedet. I Kallundborg hos Familien staaer alt sig vel til. – Jeg besøgte igaar Fru Wiborg, hun spurgte efter dig og bad mig hilse dig [ulæselig: naar jeg] skrev, hvilket Ønske jeg altsaa strax kan opfylde; hun og Manden ere saa lykkelige over deres liden Franscisca at det har ingen Ende med Børnevrøvl naar man besøger dem. For resten kan der gierne være en eller anden, som har bedet mig hilse dig, men sligt glemmer jeg strax igien. Du faaer vist ellers ikke saa faae Breve hiemmefra, da du har saa talrige Venner og Veninder i næsten alle Danmarks Provindser og Stæder. Blot dette mit Brev maa træffe dig i München. Tak til takke og levvel, Vensling!

din Ludvig Müller.

Tekst fra: Solveig Brunholm