Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Georg Flemming Tillisch
Sprog: dansk.

Du kiender Øen med de grønne Høie

Med gamle Skove og med Oltids Minder,

naar Solen synker, søger Tidt mit Øie

Hen over Søen og mit Fiona finder.

Der første Gang jeg aabnede mit Øie

Og skuede Himmelen og Danmarks Høie.

Min Vugge ved Armods nøgne Muur,

Men kun jeg saa Guds herlige Natur,

En vældig Længsel steeg i Barnes Bryst,

Og drev det bort fra Barndoms Drømmekyst.

Jeg aned' ikke Livets barske Vinde

Jeg saae og fulgte kun min Danggudinde.

Mit Skridt var rask, dog ei jeg frygte kunde,

Jeg var jo i mit Danmarks Bøgelunde;

Jeg barnlig vandred frem i Herrens Navn

Og Han og Danmark tog mig i sin Favn.

End veed jeg ei hvorhen min Vei sig vender,

Men Loddet hviler i Gud Faders Hænder.

Er Kampen tung, om Mismods Alf sig nærmer,

Da Haabet og Erindring mig Beskiærmer,

En Deel af Gode, veed jeg, har mig kiær

Og denne Tanke tryller Himlen nær.

Tidt, tidt, Erindring vil besøge mig,

Da seer jeg Sorø, tænker da paa dig!

venskabeligst

H. C. Andersen

Slagelse den 15 Mai 1826

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 350)