Tirsdagmiddag 1852.
Kjære Fru Kock!
Min Glemsomhed, thi den er det, er ganske utilgivelig! imorges skulde jeg have sendt Dem Brevet til Deres Søster, og det var ikke uden begyndt, thi saa kommer Een og forlanger et Brude-Vers, en Anden en Prolog, en Tredie skal man see hans Drama igjennem og en Fjerde lægge ny Text under gammel Musik, derved rives man bort fra sine kjæreste Tanker, og glemmer ofte det man slet ikke skulde glemme. Imorges før jeg kom halv op, fik jeg Besøg først af en ung vordende Skuespiller, derpaa kom Professor Glæser og da jeg saa var Menneske til at skrive Brev - saa havde jeg glemt det. - Vil De bare kunde / sætte Dem ind i min Stilling og de vil forklare min Glemsomhed paa den mildeste Maade; til næste Post-Afgang, skal Brevet blive større. De venligste Hilsener til Sønnerne.
Det er sandt, jeg skulde ikke have laant Dem eller Deres Søster et Exemplar af Dickens, hvori han paa første Blad har skret sit og mit Navn, jeg savner den engelske Udgave af Master Humphry Uhrværk og troer at den er i Ny Kongensgade, gid det maa være Tilfældet, thi da er den ikke tabt.
hjerteligst
H. C. Andersen
Til Fru Konferensraadinde Kock.