Dato: 9. marts 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: William Øehlenschläger
Sprog: dansk.

Tirsdagaften 9 Marts 1847

Du kjære Ven!

man skal strax udtale sig naar man er fyldt af gode Følelser, og det er jeg! i dette Øieblik, gid Du var modtagelig for et saadant Udbrud, naar Du læser dette lille Brev.

Jeg følte mig denne aften saa nerveus, saa legemlig angrebet, men det kunde din Fader ikke vide og jeg frygtede, dersom jeg ikke kom, han vilde troe, at det var Mangel paa at paaskjønne hans Venlighed mod mig, ved at indbyde mig; jeg tog hen til Eder, ganske ilde, saaledes som Du selv, kjære Ven, saae mig. Jeg listede mig ind i din Faders Værelse, for at vente paa den Vogn der var sendt Bud efter, Du kom ind til mig, var saa hjertelig, saa deeltagende, viiste virkelig et saa broderligt Sind, at jeg i dette Øieblik er uendelig /glad ved at jeg tog hen til Eder; jeg holdt af dig før, men jeg er kommet til det endnu mere. Det er ikke at Du er Øehlenschlagers Søn, men Hjertet i Dig, Dig selv, jeg holder af.

Dersom Du, som jeg veed Du gjør, skatter noget hos mig, vil Du glæde Dig over at jeg udtaler mig saaledes, og jeg føler iaften Trang dertil. Man veed ikke hvorlænge man er sammen i denne Verden, hvorfor da ikke trykke hinanden fast i Haanden. Dette lille Brev kommer først til Dig imorgen, det sige dig da: tak for iaftes! og det er ikke en Tak som Hvermand siger den. Hils din kjære Fader.

Din inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 317-19)