Dato: 21. april 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Ane Marie Pedersen
Sprog: dansk.

Erindring er en venlig fager M
Der flger os fra Barndoms Drmmerige
Der svver med os over Livets S
og vil med Sjlen til Guds Himmel stige.
Alt hvad Hun seer, Alt hvad som Hiertet rrer
Med trolig Haand hun paa sin Tavle frer
Men Tiden er en kold og gammel Kimpe
Der med sin Dis selv Elskovsdrikken dmpe.
Han kommer frem med Storm, med Snee og Slud
Og sletter mangt et venligt Billed ud.
Men er det kirt for os, Erindrings Minde
Du skirme os det Goldt for Slud og Vinde
Min Vei gaaer rastls mod det vide Fierne
Jeg har kun Harpen og mit haab paa Gud.
Nu skilles vi - Dig vinkede Hymens Stierne
Til nye Glder kalder den dig ud. -
Erindring om den svundne Tid os flger
Med kirlig Haand jeg Mindet vogte vil
Og hvergang jeg seer munter barnlig Lyst
da dit skal flamme dobbelt i mit Bryst.

venskabeligst

H. C. Andersen

Slagelse den 21 April 1826

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 345-47)