Dato: ukendt årstal
Fra: H.C. Andersen   Til: Ukendt
Sprog: dansk.

De har viist mig den Tillid at sende mig Deres Roman Diana, og jeg burde allerede for længe siden have udtalt mig for Dem om denne, men det er et stort Manuskript og jeg har selv været meget beskjæftiget med egne Arbeider, som paatrængte sig mig. Hellere vilde jeg tale med Dem, end skrive, man ønsker tidt at kunne lægge en Musik under Ordene for at de kunne høres saaledes som de skulde. De har Opfindelses Evne, Øie for Menneskene og Naturen, et digterisk Sind, der er saa meget sandt, der kan være mig behageligt at sige Dem, og dog er jeg i Forlegenhed ved at udtale en bestemt Dom over dette Værk, i det jeg kjender mig selv og jeg maa derfor begynde med at sige Dem hvilket underligt Menneske jeg er, med / at gaae til Romaner. Kun Dickens og Walter Scott have heelt opfyldt mig, aldeles revet mig hen, derimod de berømte "Hverdagshistorier", saa vel vore danske, som de svenske have kun i Enkeltheder grebet mig, jeg vederqvæges kun ved Humørets Væld og ved en egen Fylde af Poesi og Characteertegninger, og er saaledes en temmelig eensidig Dommer af mange Romaner der skattes og vist fortjener det. Jeg kan føle en stor Respect for mange Forfattere, og dog blive en Fremmet for hans Digtning, og saledes er ogsaa Deres Manuskript her ikke kommet til den rette Dommer, eller rigtigere sagt, rette Læser. Misfornøiet med mig selv og Trang til at vise Dem min gode Villie lod mig imidlertid slaae en Streg over mine Ønsker og Fordringer i Digtnings Sceneri; men kun alene at holde mig til / Fortællings Maaden, Sproget; jeg vilde gjennem det Hele indstrege de Steder hvor jeg uvilkaarlig maatte standse ved hvad der ikke var harmonisk, men da det bliver et ikke lidet Arbeide, og De muelig har en anden Følelse herom end jeg, saa blev det tillige ganske spildt Møie; jeg har derfor kun tilladt mig at gjennem første Kapitel og paa et her medfølgende Blad noteret en lille Bemærkning for hver eneste Side. De vil maaskee kalde det smaaligt af mig, eller Andre vil sige disse Ord, jeg forsikkrer at det er sand Deeltagelse, som har ledet mig. Før jeg ved om De er tilfreds med at saaledes gjør enhver Bemærkning over det Ringere, tør jeg ikke gaae videre. - Og da jeg allerede saalænge har beholdt Manuskriptet og De rimeligviis selv ved det Fingerpeg jeg har givet, dersom De gaaer ind herpaa, selv vil kunde bøie og beaande flere Enkeltheder, saa sender jeg her det Hele tilbage. At dette mit Brev ene og / alene er for Dem vil De være saa venlig at indsee, thi jeg tvivler ikke paa at Mange ville læse Deres Manuskript med en ganske anden Fyldest end jeg har, efter min for dem skriftede Eensidighed.

Hjerteligst Deres ærbødigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12. 305-07)