H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ukendt ukendt årstal

Hop forbi menu og nyheder

Dato: ukendt årstal
Fra: H.C. Andersen   Til: Ukendt
Sprog: dansk.

De har viist mig den Tillid at sende mig Deres Roman Diana, og jeg burde allerede for længe siden have udtalt mig for Dem og denne, men jeg har været meget beskjæftiget med egne Arbeider og dertil i en stor Kamp med mig selv hvorledes jeg paa Papiret skulde kunde sige Dem, hvad jeg vil og maa, helst havde jeg ønsket mundtligt at udtale mig, hvilket vilde have været mig lettere og behageligere. – [overstr: Jeg er overtydet om] Først maa jeg søge at stille Dem paa mit Standpunkt og det er at jeg ikke er den rette Dommer for "Hverdagshistorier", jeg forlanger over disse en Duft, en Poesi, ikke kun i Sprogets Klang, men igjennem det Hele, og derfor er der meget faae af de svenske og danske Hverdagshistorier som ret have tiltalt mig og disse have dog et uendeligt stort og godt Publicum, jeg nødes endogsaa til at sige Dem, at jeg gaaer ugjerne til Romaner, der er kun Dickens og Walter Scott som heelt har fyldt mig. –De seer altsaa at jeg ikke er den rette til [overstr: med godt] / for Deres Digtning, nu er jeg overtydet om, at den vil faae sit Publicum og jeg tør derfor. Dette skulde jeg have skrevet Dem til strax ved at have læst de første Capitler, men jeg kunde ikke bestemme mig til og læste altid videre; [overstr: siden da Hr …, besøgte mig og gav jeg det Løfte at. Naar jeg skulde] Jeg vilde derpaa, for dog at gjøre noget, efter med [overstr: Villie] Evnen, uden at gribe ind i Digtningen selv gjennemgaae den i Enkelthederne, men der er igjen, min Opfattelse, jo alvorligere jeg seer paa det Skrevne, saa forskjellig, uden jeg derfor vover eller vil sige at det for mange der ved blev bedre, at det voxer mig saa kolosalt op at jeg ikke kan anvende al den Tid der paa. For at tydelig gjøre hvad jeg mener har jeg taget det første Capittel og der tilladt mig paa Første Siden at udpege noget, som jeg uvilkaarlig standser ved, og saaledes gaaer det gjennem hele Bogen, og det er i Formen alene / var den en lille Fortælling, da skulde gjerne være Dem til Tjeneste med at [overstr: saaledes]

Jo længer jeg beholder Deres Manuskript des mere voxer min Forpligtelse til at interessere mig for det, og Villien har jeg bestandigt følt, jeg skylder Dem det for Deres Tillid til mig og det venlige Sindelag for mig som Digter, det hele tyder paa. Men jeg føler mig meer og meer i Forlegenhed med Resultatet; kunde jeg [overstr: mundtligt] tale med Dem og ikke skulde skrive hvad jeg har at sige, da der er i Deres Bog saa meget Godt, smukt og sandt at jeg ogsaa kunde tale om, og saaledes paa venlig Maade komme til Hovedsagen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 12, 308-10)

De har viist mig den Tillid at sende mig Deres Roman Diana, og jeg burde allerede for længe siden have udtalt mig for Dem om denne, men det er et stort Manuskript og jeg har selv været meget beskjæftiget med egne Arbeider, som paatrængte sig mig. Hellere vilde jeg tale med Dem, end skrive, man ønsker tidt at kunne lægge en Musik under Ordene for at de kunne høres saaledes som de skulde. De har Opfindelses Evne, Øie for Menneskene og Naturen, et digterisk Sind, der er saa meget sandt, der kan være mig behageligt at sige Dem, og dog er jeg i Forlegenhed ved at udtale en bestemt Dom over dette Værk, i det jeg kjender mig selv og jeg maa derfor begynde med at sige Dem hvilket underligt Menneske jeg er, med / at gaae til Romaner. Kun Dickens og Walter Scott have heelt opfyldt mig, aldeles revet mig hen, derimod de berømte "Hverdagshistorier", saa vel vore danske, som de svenske have kun i Enkeltheder grebet mig, jeg vederqvæges kun ved Humørets Væld og ved en egen Fylde af Poesi og Characteertegninger, og er saaledes en temmelig eensidig Dommer af mange Romaner der skattes og vist fortjener det. Jeg kan føle en stor Respect for mange Forfattere, og dog blive en Fremmet for hans Digtning, og saledes er ogsaa Deres Manuskript her ikke kommet til den rette Dommer, eller rigtigere sagt, rette Læser. Misfornøiet med mig selv og Trang til at vise Dem min gode Villie lod mig imidlertid slaae en Streg over mine Ønsker og Fordringer i Digtnings Sceneri; men kun alene at holde mig til / Fortællings Maaden, Sproget; jeg vilde gjennem det Hele indstrege de Steder hvor jeg uvilkaarlig maatte standse ved hvad der ikke var harmonisk, men da det bliver et ikke lidet Arbeide, og De muelig har en anden Følelse herom end jeg, saa blev det tillige ganske spildt Møie; jeg har derfor kun tilladt mig at gjennem første Kapitel og paa et her medfølgende Blad noteret en lille Bemærkning for hver eneste Side. De vil maaskee kalde det smaaligt af mig, eller Andre vil sige disse Ord, jeg forsikkrer at det er sand Deeltagelse, som har ledet mig. Før jeg ved om De er tilfreds med at saaledes gjør enhver Bemærkning over det Ringere, tør jeg ikke gaae videre. - Og da jeg allerede saalænge har beholdt Manuskriptet og De rimeligviis selv ved det Fingerpeg jeg har givet, dersom De gaaer ind herpaa, selv vil kunde bøie og beaande flere Enkeltheder, saa sender jeg her det Hele tilbage. At dette mit Brev ene og / alene er for Dem vil De være saa venlig at indsee, thi jeg tvivler ikke paa at Mange ville læse Deres Manuskript med en ganske anden Fyldest end jeg har, efter min for dem skriftede Eensidighed.

Hjerteligst Deres ærbødigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12. 305-07)