Dato: 15. maj 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik Siegfred Bang
Sprog: dansk.

1874-05-15

Kjære Ven!

Nu da jeg lige nyligt, som De veed, har skrevet en Sang til Hartmann, er jeg slet ikke oplagt til at levere nogen Skrivelse med Portrættet; det forekommer mig ogsaa at være en Forretnings Sag, som enhver af de andre Herrer kunne gjøre ligesaa godt som jeg, ja bedre. Jeg tager heller ikke ud at see Billedet, den Vei er mig for lang, jeg kan altid see det hos Hartmann. Heller ikke til Festen kommer jeg. Jeg har i de sidste Dage mange Smerter i Leveren og Hjertekulen! Jeg bliver vist aldrig rask mere. Lev vel!

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12, 297)