H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 6. januar 1838

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: "digt indgår"

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. januar 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Mel: Vift stolt paa Codans Bølge

Os aldrig Glæden svigtet
Den sjette Januar,
Selv Visen som blev digtet
Geniets Stempel bar!
Og denne, kan i gjætte,
Hvor den fik Sjæl og Liv,
Det var hos vores Jette,
Vor Eduards smukke Viv!

#

Hun laae paa Sophapuden,
Et Smiil paa Læben sad,
Det gav hun Digterguden
Imod et deiligt Qvad,
Et Qvad der dulmer Smerte,
Et Qvad for hvert et Bryst,
Et til et Fader-Hjerte
Et Qvad der aander Lyst.

#

Dit Held staaer just i Pragten,
Du drak af Lykkens Kruus,
Din Gottlieb har jo Vagten,
Hver Dag foran sit Huus;
Din Eduards Held Du skatter,
Det grumme godt vi saae,
Hun løber ud hans Datter
Før hun har lært at gaae!

#

Din Ingeborg saa herlig
I Lunet træder frem,
For Efterslægten kjærlig
Hun passer sine fem!
Louise, let som Hinden,
Saa puur og fiin og klar,
Tilsmiler kjærligt Linden,
Men mener kun sin Fa'er.

#

Og nu den yngste Plante,
Der skyder op saa stor,
Den vakre, den galante,
Godtklædte Theodor,
Og saa din egen Frue,
Og vi - Du søde Fa'er;
En Fest er i vor Stue
Den sjette Januar!

Tekst fra: Solveig Brunholm