H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 23. september 1827

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. september 1827
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Tanker ved en ituslagen Jydepotte

--

– – minuentur atræ

carmine curæ.

Horatz

Du er ei meer!!!
Din Digter græder ved Dit brutte Leer.
Det blev din Lod at taale Røg og Flamme,
Dog stod Du fast - Du var og blev den samme.
Faa kjendte Dig paa denne store Jord,
Dog i Din Død Du nævnes skal i Nord;
Jeg i Avisen vil et Grav-Vers sætte,
Saa, Taarer skal de Skjønnes Kinder tvætte.
Først var Du Leer, nu bliver Du det atter;
Saa gaaer det selv Naturens bedste Datter.
Ak! var Du falden i en Kunstners Haand,
Du havde vundet ved hans Skaber-Aand;
Som Vase da Du skulde Øiet gotte;
Men Skjæbnen bød, – Du blev en Jyde-Potte.
Dit Liv svandt hen saa stille, ingetogen;
Som Askepot Du sov i Skammel-Krogen.
Tidt saae jeg Dig imellem Røg og Ild,
Naar Maanen skinnede saa bleg og mild.
I Dampen steeg de store Aander frem,
Og søgte gjennem Skorsteens Piben hjem.
Dig glemte de, naar de saae Stjerner tindre;
Da hørte jeg det koge i Dit Indre.
Ja Du har følt lidt, som en Heltinde, –
Fred med Dit Minde! -
En Digter hører helst sin egen Sang,
Thi vil jeg læse min saa mangen Gang,
Til Alfen kommer paa de hvide Vinger,
Og Trøsten bringer.
Om Æg og Linned drømte jeg i Nat,
Da vidste jeg, det ei var rigtigt fat. /
Et Skriig fra Kjøkkenet jog mig af mine Drømme,
Der saae jeg Dine Skaar i Suppe svømme.
Alt var Forvirring slukt var Skorsteens-Flammen,
Malene græd og samlede Dig sammen.
I Gaarden nu skal Dine Stumper hvile,
Smaa-Blomster snart vil fra Din Gravhøi smile.
Lad Tiden dække Alt med sine Vinger,
Maaskee i Døden den Dit Held Dig bringer.
Hvor nu er Land var fordumstid et Hav,
En Bøge-Skov kan voxe om Din Grav; -
Et Secel gaaer;
En Antiqvar vil finde Dine Skaar;
Dybt i hans Indre taler høit en Stemme,
At Konge-Støv Du eengang maatte gjemme.
Til et Musæum skal Du Veien finde,
Som Skaar og Stumper Livets Krandse vinde.
Og nu Farvel! jeg skal Din Grav besøge,
Men lov mig at Du aldrig her vil spøge. –
Græd ei Malene!
Hun har det godt,
Den salig Pot!
Snart hvile ogsaa vore trætte Bene

H. C Andersen

Til Frøken Jette.

Aldrig græd De ved mit døde Barn,
Af mit vaad De lo med Frøken Lotte,
Glæd mig nu jeg lille sølle Skarn,
Græd en Smule ved min døde Potte.

Den 23. Sept. 1827. -

Tekst fra: Solveig Brunholm