Spise paa Guld i Fremtidens Dage,
Ja den Service er værd nok at faae;
Og paa Fajance kan Maden os smage,
Hjertelag tryller Fajance til Guld.
Gaven frembæres ved Sølvbryllups Festen,
Giverne høre til Hjerternes Kuld;
(Nedenfor Navnene findes forresten.)
Festligt den bringes, - nu er den bragt.
Minderne følge i stor Karavane,
Alvor og Glæde svinger sin Fane,
Syngende om hvad tilbage blev lagt,
Hvad der er svundet, fundet og vundet!
Kredsen er voxet og Hjerterne med;
Børneflokskredsen, de prøvede Venner,
Jublende, syngende gaae de afsted.
Dog at Fajancen ei lider Fortræd,
Tag i en hast hvad Venskaber sender.
Gid at Fajancen vi bragte herhid,
Holde i Sommer og Vinter Dage;
Kan den vort Hjertelags Styrke modtage,
Da vil den holde til evig Tid.
B. Ørsted Anders Ørsted P: Hasle
Antoinette