H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til E.A. Scharling m.fl. 15. november 1864

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. november 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: E.A. Scharling, Karen Scharling, f. Ørsted
Sprog: dansk.

Spise paa Guld i Fremtidens Dage,

Ja den Service er værd nok at faae;

Og paa Fajance kan Maden os smage,

Hjertelag tryller Fajance til Guld.

Gaven frembæres ved Sølvbryllups Festen,

Giverne høre til Hjerternes Kuld;

(Nedenfor Navnene findes forresten.)

Festligt den bringes, - nu er den bragt.

Minderne følge i stor Karavane,

Alvor og Glæde svinger sin Fane,

Syngende om hvad tilbage blev lagt,

Hvad der er svundet, fundet og vundet!

Kredsen er voxet og Hjerterne med;

Børneflokskredsen, de prøvede Venner,

Jublende, syngende gaae de afsted.

Dog at Fajancen ei lider Fortræd,

Tag i en hast hvad Venskaber sender.

Gid at Fajancen vi bragte herhid,

Holde i Sommer og Vinter Dage;

Kan den vort Hjertelags Styrke modtage,

Da vil den holde til evig Tid.

B. Ørsted Anders Ørsted P: Hasle

Antoinette

Tekst fra: Solveig Brunholm