Hr Nicolai Ørstedt og Frøken Pauline Brøndum.
#
Mel: Vi Sømænd gjør ei mange Ord.
I Skriften staaer: "det er ei godt
At Mennesket er ene!"
Da bliver let Humeuret graat
Og gaaer paa Flintestene.
Nei, man skal see at blive To,
"To Sjæle og een Tanke",
Da seer man rundt om Roser groe
Og Frugt paa Haabets Ranke.
#
En Bryllups Dag er Glædens Dag
Der megen Alvor gjemmer,
Men Glædens Alvor er en Sag
Der andagtsfuld os stemmer.
See frem med Ungdoms Blik og Mod,
Tag Fremtids Held i Fæste
Det Bedste skeer, saa fadergod
Er Gud, han vil det Bedste./
#
Det nye Hjem en Rosenknop
Saa fuldelig jo ligner
Hver Dag et nyt Blad rulles op
Vorherre det velsigner.
Lad Vintren fyge kun med Snee
Der Vaar er hvor I bygge,
Henfarne Kjære kjærligt see
fra Himlen Eders Lykke!
#
Det deilig er at være ung,
See Livet som et Eden;
O Ingen Prøve bliver tung
For Ægte Kjærligheden
[Overstreget: For Altid fik de Kraft fra Gud
Hun mild og klog, han ligesaa
[blækklat: I] to ret passe sammen!]
Og den i evig Ungdom staaer
For den I Glaset tømmer
I dag om fem og tyve Aar
der om GuldBryllup drømmer.