Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
S.T. Hr. Capitain-Lieutenant Chr. Wulff.
Chef paa det kongelige Dampskib Ægir ved Helsingør.
Kjøbenhavn 2 August 1848
Kjæreste Ven!
Dersom det ikke er et ualmindeligt slet Veir paa Fredag, saa vil jeg med Orphelia komme ned til Helsingør, sig det hos Schneedorffs; dersom de elsværdige Mennesker da ere hjemme, skal det glæde mig særdeles; jeg skal stikke et Eventyr eller et Blad af Romaner i Lommen; Dig kan jeg da ogsaa mundtlig bringe Fødselsdags Hilsener og faae sagt et Par Ord. - Igaar var jeg med Wilhelm Moltkes i Frederiksdal, det var Grevindens Fødselsdag, men vi havde Regn og Rusk, kom alle hjem med vaade Fødder; Hils Rambusch paa det venligste.
Din trofast hengivne
H. C. Andersen