Dato: 4. januar 1823
Fra: H.C. Andersen   Til: Mine Melchior, g. Bayer
Sprog: dansk.

Gode Jomfru Mine.

De ei forsmaae min Gave?

Naar vi give, hvad vi hae,

Kan maj jo ei fordre meer.

Snart skal De jo vorde Kone,

Venlig dufter Hymens Krone,

Tør jeg vel lykønske Dem?

I hver Stand, hvori vi træde

Har sin Smerte og sin Glæde,

Torne selv hos Rosen boer.

Uden sorger var i Fryd,

Uden Prøvelse ei Dyd,

Alt til Held os sendes.

Giv Dem Gud i Modgangs Dage

Kraft og Mod, at ingen Klage

Mørkne deres skiønne Liv.

og naar Lykken smiler ned,

De ublandet da i Fred

Maa den salig nyde.

Andersen.

--

Med dunkel Moes paa det hellige Hoved

Maiestætisk sørgende skuer ned

Den med Vedbend omslyngede Hensmuldrende Søile;

Pegende paa Forgjængelighed.

Rosen jo visner, Lilien segner,

Stjernerne blegne for stigende Sol.

Ene kun Venskab evigen blomstrer

Følger os gjennem Grav og Død. -

Hisset i Hjemmet, hist hos de Kjære

Venskabens Lillie udvikler sig.

Hans Christian Andersen

Slagelse d. 4 Januar 1823

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost