Dato: 30. august 1862
Fra: Frederik Bøgh   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, d. 30te Avgust 1862.

Kjære Hr. Professor!

Netop hjemkommen fra Lande3t sad jeg og følte mig besværet over, at Loftet trykkede mig paa Hovedet; jeg længtes efter den høje Himmel og den frie, friske Natur. Da kom Deres Brev og bragte mig en Hilsen fra de snebedækkede Bjærge og den evig vexlende Sø; jeg glemte mit lille Hummer, og dets Loft blev ligesom løftet for mig. - Montreux! Det Navn har ogsaa for mig en vis Duft, som jeg nok tror, jeg væsentlig skylder Dem. Jeg tænkte mig Dem dér med Collins, hyggelig i den skjønne Natur og glædede mig ret meget ved Beretningen om Etatsraad Collins Udbytte af Rejselivet. Fru Collin talte De ikke om; og dog véd De sikkert, at jeg har en ikke ubetydelig Faible for hende.

Det skrev, kjære Hr. Professor, at jeg skulde meddele Dem Noget om Forholdene hjemme og om mig selv, og naar jeg nu tager Dem paa Ordet og skriver maaske "ein kleines Manuskript", da trøster jeg mig ved, at man dog vistnok tager det Meste for gode Varer af hvad der hjemmefra sendes En til udlandet. Jeg hørte idag den Paradox fremføres, at efter Sommerferien kommer Vinteren; og dog kan denne Sætnings Rigtighed virkelig ikke benægtes ligeoverfor en vigtig Side af Hovedstadens Liv: Teatrene. Kasino og Folketeatret kunde ikke engang vente Avgust Maaned ud, før de maatte begynde deres sædvanlige Vinterliv. Paa én Aften begyndte de begge med det samme Stykke: "Paa Anfordring", hvilket nærmest var en Udfordring til Publikum eller i alt Fald til Pressen, der sa ivrig har anket over dette Rivaliseringssystem, som formentlig vil medføre Ruin. - - - -

Literatur? Ja, kjære Hr. Professor, det gaar iaar, som det plejer at være Tilfældet i Efteraarsmaanederne: der udkommer Intet. Carl Ploug skrev dog forleden et meget smukt Digt over den unge Fru Bissen, som døde i Rom efter et Barns Fødsel. Hun havde altid ønsket at komme til den evige Stad, deri laa Pointet, og dt hele Digt var friskt og følt, med en varm religøs Grundtone. Formen var mig kun ikke rigtig heldig: firelinjede næsten Træsnitsvers. Et Gravdigt bør skrives i en tung, alvorlig Form, saaledes som f.Ex. Hertz's Digt over Hejberg. Gotfred Rode Skrev ogsaa for et Par Dage siden et ganske smukt, om end ikke betydelig Digt over Peter Boisen, "Dronningens Boisen", Grundtvigs Svigersøn, som desværre døde af Skarlagensfeber, der gik over til Hjærnebetændelse. Dette er et meget sørgeligt Dødsfald; thi hans Enke er jo altid sengeliggende, og flere ganske uforsørgede Børn er der. Jeg hørte en Ligtale over ham af Grundtvig, og den var højst forunderlig. Tanken deri var den, at naar Gud havde en Tjener her paa Jorden, der virkede ret for Aanden og Livet, da blev Djævelen fortrydelig og ryddede ham bort. Det er unægtelig paa den Maade ikke smigrende for Grundtvig selv, at Djævelen har ladet ham gaa saa længe i Ro. Denne hele Lære forstaar jeg ikke og begriber ikke, hvorledes et saadant Djævelens Herredømme over Liv og Død skulde kunne forenes med kristendommen. Den hele Begravelse var mig uhyggelig; der var en saadan Manér over Alt i det gamle Vartov, og saavel i Grundtvigs som navnlig i Broderen Boisens paafølgende Tale var der en saadan snakken om Barnetro og Barnesind, barneglæde og Barnesang, at det hele ikke var langt fra at blive noget Barnesnak. -

En kjær Ven, som er mig til megen glæde, besøger i denne Tid Kjøbenhavn. Det er "Munkenes" Maler Carl Bloch. Han har medbragt ypperlige Tegnigner, store Studier og en ganske prægitg Kopi efter Raphaels Violinspiller.

Fra Fru Jerichau har jeg magne Hilsner at bringe. Hun morede sig over at have truffet Dem paa Jærnbanen. Hendes Ophold i London var hende for uroligt til at være behageligt; men iøvrigt glædede det hende jo meget, at flere af hendes Billeder gjorde Lykke. Kun ønskede hun at have haft et betydeligere Arbejde derovre. Om Maleriet af Dem skrev hun til mig: "Andersens Billede er stedse belejret af Tilskurere, og der bliver meget talt derom. I mit og flere af mine engelske Venners paahør (paa Udstillingen) blev der sagt: can't you tell me, where the charming picture is of H: C. Andersen, reading to children; it is said to be much beautifull and touching". - - - - -

Løvet begynder allerede her stærkt at spillei brogede Farver. Og nu ligger for Dem et Sommerens Land aabent den hele Vinter igjennem. Jeg glæder mig derover. Nu maa jeg ogsaa engang igjen høre fra Dem, kjære Hr. Professor, jeg længes efter en Hilsen fra Spanien. Jeg beder Dem hilse Jonas Colin venlig fra mig.

Deres oprigtig hengivne

Frederik Bøgh.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost