Dato: 4. januar 1863
Fra: Frederik Bøgh   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d 4de Januar 1863

Kjære Hr Professor!

Jeg havde haft i Sinde at sende Dem Brev, inden det gamle Aar var gaaet til Hvile; men Juletiden har været saa fuld af Uro, at jeg ikke har faaet mit Forsæt udført. Nu sender jeg Dem min Nyaarshilsen og bringer Dem min Tak for al Deres Venlighed og Godhed mod mig i det forløbne Aar. Deres Breve have været mig til stor Glæde, navnlig har det moret mig meget, at De i Tanger har boet hos Sir Drummond-Hay, hvis Navn jeg godt kjendte, da hans Kone langt ude er beslægtet med mig. Naar jeg faar et Par Ord fra Dem, er det mig, som om De ikke var saa langt borte, og læser jeg et Brev fra Dem i "Dagbladet" eller et Digt i Illustreret Tidende, faar jeg altid et besjælende Indtryk af det varme og rige Hjærte, der saa stærkt har draget mig til Dem. Derfor Tak for hvert godt og forstaaende Ord! - - - - -

Jeg har efter kjøbenhavnsk Maalestok haft det godt i denne Juletid. Hos Jerichaus tilbragte jeg første Juledag; Humøret dér i Huset er i denne Tid straalende, da Jerichau fra de danske Godsejere har faaet en betydelig Bestilling: en Brudegave til Prinsesse Alexandra. Han har valgt at give Adam og Eva før Syndefaldet, og da han er meget tilfreds med sin Komposition, er han naturligvis i det hele tilfreds.

Adam har sovet, vaagner op, og i en halvt liggende Stilling sér han første Gang Eva. Hun støtter sig paa det ene Knæ, og som hun ligger dér tæt op til ham, ser hun ud, som om hun lige var sprungen ud af hans Side. Hendes ene haand ligger ganske naivt paa hans Ben, og iøvrigt fortabe de sig Begge i Beskuelsen. Akcenten ligger altsaa paa Blikket. Det Karakteristiske bliver da hér ligesom hos Paludan-Müller det Umiddelbare, og den hele Gruppe skal virke ved en vis lyrisk, erotisk Duft. Jerichau arbejder nu fra Morgen til Aften; thi Gruppen i Gips skal oversendes til Brylluppet, og Tiden er saaledes kostbar. Fra Billedhugger Stramboe skal jeg bringe Dem mange Hilsener. Han har fuldført to Portrætbyster af Dem, hvoraf den mindste synes mig meget god. Af Michael Wiehe har han i den sidste Tid modelleret en stor Byste, som tiltaler Alle; overhovedet er navnlig lykkedes. - - -

Folketheatret har haft Æren af at huse Fr. Servais, Kongen for Violoncellen. Kritiken in pleno opsendte Jubelraab. Han er ogsaa ganske sikkert en meget betydelig Kunstner med en uhyre Rutine; hver Tone høres klart og bestemt i de mægtige Løb, som hos Kellermann saa let gaa i Et; men dels spillede han kun sine egne Kompositioner, rene Effektnumre, og dels er han noget tør, han synger aldrig paa sit Instrument, han spiller En ikke til Sjælen. Det bliver mig ogsaa mere og mere klart, at Violoncellen i Sammenligning med Violinen er en stor Kasse. Jeg glæder mig til paa Tirsdag at høre Wilhelmine Neruda. - - -

- - Blandt Juleliteraturens Produkter staar vistnok "Familien Nordby" af H. F. Ewald højest. Den har gjort almindelig Lykke; kun enkelte Klager lyde over dens Længde. En anden Bog, som har gjort Lykke, er "Præstefamilien i Nøddebo" af Henrik Scharling. Jeg har ikke følt mig videre tiltalt af den. Handling mangler den saa godt som ganske, Stilen er ikke heldig, og den hele Produktion er ganske vist meget ubetydelig. Den har imidlertid en vis ungdommelig Friskhed og Naturlighed, som er vindende. - - -

Den 12te Januar

Brevet har ventet i otte Dage - først nu har jeg faaet Deres sikre Adresse. -

- Nerudaerne have allerede spillet fire Gange og Bifaldet og Begejstringen har aldrig været større, selv ikke i den mest bevægede Tid under deres forrige Ophold her. Wilhelmine Neruda er ogsaa et sjældent Menneske; en saadan Finhed og Elegance, en saadan aandig Opfattelse, der altid bæres af Ideen, et saadant Mesterskab i Udførelsen, maa jo kunne varme selv en Sten.

Jerichau er nu saa vidt færdig, at Gips-afstøbningen kan begynde imorgen: Dette nye Arbejde har vakt en stor Begejstring overalt; Læssøe sagde mig igaar, at Erkjendelsen af Jerichaus Storhed nu paany dukkede levende op, og at denne Gruppe havde vakt en ganske lignende Begejstring som "Herkules og Hebe" i sin Tid i Rom. Efter hvad jeg hører, skal der imidlertid mumles om, at det ikke er passende at give Prinsessen to nøgne Figurer; forhaabentlig er dette dog i for høj Grad snerpet, til at det kan faa nogensomhelst Betydning. Noget skal man jo have at hænge sin Hat paa. I den forløbne Uge have vi faaet et nyt Blad "Sværmere", der skulde fungere som "Fliegende Blätter" hos os. Det første Nummer var grumme tarveligt, det andet indeholdt en Parodi paa Bjørnstjernes Fortællinger, som var ganske morsom. - "Sigurd Slembe" har kun faa Venner; men disse ere til Gjengjæld varme, og de kalde den shakespearsk.

Og hermed Farvel, kjære Hr Professor! Af Hjærtet ønsker jeg Dem Sundhed, Lykke og Glæde i det nye Aar.

Deres hengivne

Frederik Bøgh.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost