Dato: 25. juni 1866
Fra: Frederik Bøgh   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 25de Juni 1866

Kjære Hr. Professor!

Nu, da jeg atter er bleven et frit og selvstændigt Menneske, føler jeg Trang til selv at meddele Dem, at jeg har faaet en nettere Titel og at jeg er en lyukkelig Candidatus juris. Efter at jeg havde gjennemgaaet den ulykkelige Tilstand hvor det var mig, som om jeg 13 Gange skulde dømmes til Døden, var Sejren mig ikke strax til fuldstændig Tilfredsstillelse, men den nødvendige Overanstrængelse medførte en Slaphed, som jeg først for et Par Dage Siden har følt mig befriet for. Jeg er nu meget glad over, at jeg har døjet det Studium igjennem. Min Forstand trængte til skarp Konfekt, og Jura er et ypperligt Middel, men rigtignok et tarveligt Maal. Enhver som vil lære Ydmyghed, Taalmodighed og Selvfornægtelse, bør ofre nogle Aar af sit Liv paa denne Videnskab. - Men det var dog rigtignok ikke for at skrive en Afhandling over det juridske Studiums Virkninger, jeg tog dette Stykke Papir, det var for at sende Dem, kjære Hr. Professor, en Hilsen, som skal sige Dem, at jeg mange Gange har sendt Dem venlige Tanker og ønsket Dem Glæde i det smukke Land, hvor De lever. Og fra mange Venner har jeg hilsen at bringe Dem. Fru Collin traf jeg, inden hun tog paa Landet; hun fortalte mig om "den berømte danske Kommandør" og hun morede sig meget over denne Forfremmelse. Carl Bloch sagde igaar til mig: "Jeg glæder mig til at Andersen kommer hjem, saa jeg kan vise ham mit store Billede." OG hvilket er da dette Billede? Det er Geert og Niels Ebbesen. Den Sidste har sprængt Døren til Geerts Soveværelse, Vagten ligger dræbt derude, Ebbesen og hans Folk træde med Fakler ind i det store Rum; Geert er bleven vækket ved Larmen, han ligger foroverbøjet og lyttende og lumsk og angst inde i Sengen, medens Ebbesen raaber til ham: "Est Du dér, Geert?" Billedet er en 5-6 Alen langt, og jeg tror, jeg tør love Dem en stor Glæde deraf. Det prægtige Fakkellys gjør en ypperlig Virkning i dette interessante gammeldags Rum, hvor Gert ligger i Halvmørke inde i Sengen; Lysets Bringer staar saa smukt ligeoverfor dette Mørke; det er to store Principper, som mødes her, og man føler, at der er ikke Tale om noget almindeligt Drab. Ligeoverfor dette Billede, der endnu kun er anlagt, staar en Osteriscene, bestilt af Melchior. Der er forlangt noget Lignende som Marstrands Osteriscene, og, skjønt Motivet jo er et ganske nyt hos Bloch, minder Kompositionen om Marstrand. To unge, smukke Piger sidde og kokettere med en Ubekjendt blandt Tilskuerne, imedens deres Ledsager, en prægtig kraftfuld Karl, som vender Ryggen til, sender den samme Herre et Sideblik, som just ikke vil være velkomment for en Modløs. Foruden disse to Billeder er ogsaa "Marias Besøg hos Elisabeth" anlagt, et smukt, ypperligt følt Billede, der staar langt over "Bebudelsen". Jeg meddeler Dem disse Smaabemærkninger, kjære Hr. Professor, fordi jeg véd, at De - som jeg - har kjærlighed til Bloch. Fra Jerichaus maa jeg ogsaa bringe Dem Hilsen, som jeg haaber, De vil modtage med et godt Sind - jeg véd jo, at De ikke gjemmer paa Indtryk af uoverlagte Ord. Jerichau har det vistnok egentlig daarlig; han sér ud som en mand, der ikke vil leve længe. Han har faaet to store Bestillinger i England paa "Jægeren" og paa "De badende Piger". Det har glædet ham, at han er bleven Medlem af det franske Akademi for de skjønne Kunster, hvilket jo er en Ære som ingen anden dansk Kunstner end Throvaldsen har opnaaet. Familien Henriques besøgte jeg igaar Aftes. - - Med den lille Fernanda laa jeg længe ude paa den dejlige Mark, som støder op til Haven, Blomsterne mylrede, Græsset var højt og blødt, Sommerfuglene boltrede sig i den rene, solvarme, klare Luft, og da jeg havde fundet fem Firkløver og Fernanda i den Anledning sagde, at jeg var nok lykkelig, maatte jeg give hende Ret. Hun kunde ingen finde, det lille Skind! - Nu har vi ogsaa faaet rigtig Sommer, maa De tro, og de lyse, stemningsrige, dejlige Nætter ville idelig forføre mig til at glemme min Seng. Hvor det dog er dejligt, naar man kan have den Følelse, at Verden go hele Livet er én stor Glæde og Skjønhed! Jeg haaber at ogsaa De rigelig nyder Godt af denne Følelse, som er ejendommelig for Dem, hvis Hjærte er ungt og varmt; jeg glæder mig ved at tro paa, at De, som har draget mig til Dem ved Deres Hjærtes Varme i Skrift og i Liv, at De ogsaa paa denne Rejse ret maa nyde Skjønheden i dens hele Fylde.

Deres taknemlig hengivne

Frederik Bøgh.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost