Dato: 4. juli 1873
Fra: Frederik Bøgh   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 4de Juli 1873

Kjære Andersen!

Nu er jeg da kommen saa vidt, at det er faldet i min Lod at flyve ud i Guds frie Natur. Jeg har følt Nødvendigheden af at komme bort fra den kvalme By og igaar Eftermiddags lykkedes det mig at naa herud til Fasangaarden, hvor man harindrømmet mig et sjældent stort og rummeligt Værelse med Døre ud til den venlige lille Have, somligger omkranset af al Frederiksbergs Herlighed. Her er 6 Alen til Loftet, Stuen er 12 Alen dyb, og vi have selv møbleret den saa hyggelig, at den med de aabentstaaende Døre gjør et rigtig venligt og tiltalende Indtryk. Min elskede Hustru er hos mig, og jeg haaber, at vi mindst i to Maaneder kunne blive her. - Strax, da vi iaftes havde indrettet vor Bolig, fik vi bragt Deres Brev, hvilket jeg betragtede som et godt og lykkeligt Varsel. Det var det Første, vi hørte fra Nogen efter vor Ankomst i Oehlenschlægers gamle Sommerbolig, hvor Deres kjærlige Ord ligesom bød os Velkommen i Digternes gamle Hjem. Jeg behøver ikke at sige Dem, at jeg alene af hensyn til Oehlenschlæger føler mig hendragen til dette Sted, og dets Natyur har idag inderlig glædet mig og atter vakt Livslyst i mig. Iaftes, da jeg var kommen iseng, hørte jeg Køerne brøle; imorges vaagnede jg ved Fuglesang, i Formiddags har jeg siddet længe i Solen i de aabne Havedøre og set ud paa det friske, lyse Grønne, hvorigjennem jeg saa en dyb blaa Himmel; fra Frederiksbergkirke høre vi Klokkerne ringe, og fra Slottet høre vi Uhret slaa. I det gode Pensionat sørger man fortræffelig for os, og Alt synes at gaa efter Ønske. - - - -

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost