Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. januar 1868
Fra: August Bournonville   Til: Peder Hjort
Sprog: dansk.

Fredensborg den 17de Januar 1868.

Velbaarne Hr Professor Ridder P. Hjort.

Høistærede Hr. Professor!

De smigrende Udtryk, der indeholdes i de Linier, hvormed Deres Velbaarenhed egenhændig har behaget at ledsage Deres trykte Postscriptum, ere for mig lige saa værdifulde som et helt Diplom, og jeg kan derfor ikke undlade at bevidne Dem min forbindtligste Tak for Deres smukke Opmærksomhed. Det vilde være temmelig trivielt af mig at retournere den Compliment, som De velvillig henvender til min ringe Fortjeneste af Konsten og Literaturen; men naar De halv spøgende nævner Ben og Fingre som Hovedfactorer i min Virksomhed, tror jeg for Alvor at kunne stille Hoved og Hjærte øverst i Deres.

I denne bestemte Forudsætning er jeg saa fri aabent at bekjende, at Deres Postscritpum hverken har overbevist eller tilfredsstillet mig. Rigtignok befinder jeg mig ligeoverfor Deres Udvalg af Breve i samme Stilling som til Richard Wagners Fremtidsmusik; jeg kjender dem begge kun af Brudstykker og misbilligende Recensioner; men idet jeg ingenlunde betvivler, at Størstedelen af Brevsamlingen jo maa eie literairhistorisk Værd, kan jeg dog ikke ret forsone mig med Offentliggjørelsen af en Correspondance intime, i Særdeleshed, naar den ikke er samlet med den Forsigtighed, der skyldes saavel Brevskriverne selv som de Personer, der i Brevene omtales, navnlig naar de endnu ere ilive og altsaa endnu ikke ere hjemfaldne til Historien.

Efterat have læst Hauchs nysudkomne Barndoms- og Ungdomsminder forekommer det mig, at hans i polemisk Hidsighed krænkende Udtalelser om H. C. Andersen [Brev] maa falde smertelige, ja nagende tilbage paa ham selv, da de ligesom paany oppuste Luerne i den Skjærsild, som den nu saa anerkjendte, geniale Digter har maattet gjennemgaa, og vise vor Samtid, at ogsaa den humane Hauch har været iblandt Dem, der troede sig berettigede til at nedtræde og kvæle den under trykkende Omstændigheder fremspirede Plante, og Deres Velbaarenhed vil selv tilstaa, at dersom Andersen den Første ikke havde fundet fremsynede Aander, der med Kjærlighed havde pleiet hans intellectuelle og æsthetiske Opvæxt, vilde Andersen den Anden, Improvisatorens og Æventyrenes berømte Forfatter, ikke have kunnet udbrede sit Fædrelands Navn over alle Verdensdele!

Kritiken, endog den, der løber Polemikens Ærinder, voxer os i den Grad over Hovedet, at vi knap faa Tid eller Ro til at danne os en selvstændig Mening; hvad Glæde eller nytte kunne vi vel have af at kjende dens Domme for tre eller fire Decennier siden?

Uagtet det ingenlunde kan være behageligt at se gjentages de bitre Udfald, som man i Løbet af sin offentlige Bane har været udsat for - eller paany at oppebære sine Skolerevselser - spørger jeg Deres Velbaarenhed og Enhver, der har været indviklet i polemiske Stridigheder, om, hvad der bør anses for haardest for den ældre, prøvede Mand, enten at mindes de Uretfærdigheder, som han har maattet lide, eller dem, som han selv har begaaet? Jeg finder, at Hauch er dybere krænket end Andersen! Deres Postscriptum har derfor ikke kunnet udslette det mindre gunstige Indtryk, som Udgivelsen maaske mere end Læsningen af de paaankede Brevsteder har bevirket hos det større Publicum, og idet jeg nærer den Fortrøstning, at De ikke vil mistyde min Oprigtighed, men kun anse den for et yderligere Tegn paa min Anerkjendelse af Deres store literaire Fortjeneste, tør jeg ikke lade Deres Velbaarenhed tro, at jeg tier og samtykker (c: bifalder); tværtimod vil jeg af mit inderste Hjærte ønske Dem forlænget Liv, Sundhed og Kraft til snart at møde med et taknemmeligere Arbeide end det Udvalg af Breve, som jeg har vovet at omtale uden at have gjennemtrængt dets Indhold hverken i dets Enkeltheder eller dets Helhed.

Med udmærket Høiagtelse

ærbødigst og forbindtligst

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost