Dato: 22. maj 1868
Fra: Carsten Hauch   Til: Peder Hjort
Sprog: dansk.

Frederiksberg Slot. 22de mai 1868

S.T.

Hr. Prof. og Ridder Hjort.

Du tager feil, hvis Du mener, at jeg skulde nære nogen Vrede mod Dig, skjøndt de Breve, som jeg anseer for udgivne i et for mig uheldigt Øieblik, uden Tvivl har berøvet mig flere Menneskers Velvillie, som jeg sætter Priis paa, og har gjort min Stilling endnu mere isoleret, end den allerede var, og derved vel ogsaa vil skade min literaire Virksomhed i Fremtiden, hvis jeg ellers skriver Noget igjen. Men, som sagt, dette tilgiver jeg gjerne, da jeg veed, at det ikke var din Hensigt at skade mig, og da jeg desuden skylder Dig Tak for Din tidligere Virksomhed med hensyn til mig. Jeg staaer nu desuden saa nær ved min Grav og den Stund, da jeg selv skal aflægge Regnskab for mine Gjerninger, at det kun lidet vilde sømme sig for mig at nære Uvillie mod noget Menneske, endsige mod dem, som tidligere have kæmpet for mig, og som ikke med Vidende og Villie have villet tilføie mig noget Ondt. Imidlertid anseer jeg det for en farlig Skik, der fra Tydskland har fundet Vei til os, at udgive Folks private Breve, og derved gjøre Brud paa det private Livs Sikkerhed, idetmindste før Vedkommende endnu ligge i deres Grave; og da jeg nødig vil udsætte mig for at Sligt oftere skal skee, saa ønsker jeg heller ikke at indlade mig i fortrolig Brev-Vexling med dem, som følge andre Principer, end jeg selv i denne Henseende.

Med al Anerkjendelse af Din tidligere Velvillie for mig:

C. Hauch.

[Hjorts Anmærk.: At heller ikke Hr. Etatsråd Andersens Vrede var så slem, som hidsige Tunger vilde gjøre den til, viser Efterstående. Af mit Postscriptun til "Udvalg &" sendte jeg strax et Exemplar til denne Digter, ledsaget af et Brev, og modtog derpå efterstående, vel korte, men dog uvrede Svar: [Brev]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost