Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
Sophie Gade født Hartmann.
En Moder rives bort fra sine Smaa
Saa ung og livssglad, hun den hjerte-rene
Hun døer! – Det kan forstanden ej forstaae,
Vi maa os give hen i Gud alene,
Kun der vi Klarhed og Fortrøstning see,
Det er det bedste, det Gud lader skee.
I Smaa for hvem sit unge Liv hun gav,
Fra os kun skal I Eders Moder kjende!
Hver Rose, frisk og fiin på hendes Grav
Vil Eder riste Billedet af hende;
Men ei gjensee I her det Moderblik,
Som I fra hendes klare Øjne fik.
I Afskedstimen var de sidste Ord:
"Er det nu Rosentid? – Er det nu Sommer?
O Gud, jeg er saa glad!" – og fra vor Jord
Hun steeg til, hvor den Gode sikkert kommer,
Guds rige! – Husk, dets Grænser til os naae!
En Moder slipper ikke sine Smaa!
H. C. Andersen