Til H. C. Andersen.
2. April 1875.
Et Leve for Helten af anden April,skjøndt aldrig han løsned Kartover,
som vandt sine Sejre i Taarer og Smil
paa Hjerternes Kongedybs- Vover!
Den ældgamle Skude fra Fantasus' Land,
med Fader Æsopus i Stavnen,
fik Du til at svømme som Svane paa Vand,
den lagde Du dristig af Havnen.
Et Barn kunde entre din Eventyr-Boug,
saa lavt laa paa Strømmen din Snække;
men Korsvimplen flagred' fra Slyngrosens Toug
og Guld laa der dybt under Dække.
Du takled med Lune, Du tætted med List,
og snart var Du klar til at sejle;
dit Mandskab Du hyred fra Kjælder og Kvist
og blandt de notableste Snegle.
Og hos sin standhaftige Tin-Kammerat
stod Storken med Lunten i Næbet;
og Spillet begyndte, da Alt var parat,
da Nissen var taget paa Slæbet.
Og Fjenden? Ja Fjenden var trangbrystet Spleen,
med eenøjet Madstræv til Fører;
men lystigt Du fyred, til Sejren blev din,
Du dundred for døveste Ører.
- Nu trindt over Verden de halvhundred Aar
din Eventyrsnække mon drage!
Thi takke vi Chefen med graanende Haar:
Gud glæde din Alderdoms Dage!