Kjøbenhavn d. 30te Mai 1848.
Jeg har ligget syg, og nu sidder jeg syg; "Dæmonerner" ere i Underlivet; hver Gang de komme, ere de mere mandstærke, og tilsidst ville de rimeligviis overvælde mig. Da De lever imellem Hamborgs Kødgryder, er De naturligviis saa stærk, at De ikke sentimentalt brister i Graad ved denne Efterretning. [...]
[...]Gud give, jeg kunde fortælle Dem om Deres Ven H. P. Holsts krigeriske og stilistike Bedrifter. I et Brev til "Fædrelandet" siger han, at Brevet er slet skrevet; "men nu er der ikke Tid til at sætte Couleur paa Sproget og coquettere med Stilen". Spørgsmaal: Naar er det Tid dertil? Hvad Satan anseer han Stil for? Naar et Brev er skrevet i Feltlivet, ksal det være hurtigaandende, Sproget skal klinge af Staal, Tankerne lyse af Hjelmenes og Bajonetternes Blink - hvis man har havt Hjerte til at fatte Feltlivets Sjæl. Men alt dette veed De jo bedre end jeg. Og jeg, som har spist Frokost, drukket lagrimi Christi i Selskab med Holst og Bournonville! .. Ja, Menneske! Sligt er arriveret for et Par Maaqneder siden; men jeg er en stærk Natur, jeg er ikke bleven fordærvet deraf. H. C. Andersen har udgivet en slet "Ahasverus", og jeg har kritiseret den til Oehlenschlægers store Tilfredshed. Ø. har edt mig komme ret tidt og besøg isg. Item har Hans Christian Ørsted skreve tmig et Par yderst smigrende Brevet il; men det er naturligviis, før det egenlige politiske Vrøvl kom. Sligt fortæller jeg ingenlunde for at prale; jeg lever aldeles som i gamel Dage, kun mere upaaagtet og som Skribent aldeles forglemet af det store Publicum. Brevet udvider sig kun ved Ideassociationer og bør ikke betragtes med kritisk Blik. Min Doctor kommer, Ideassociationerne standse, jeg siger Dem Farvel og fornuftig Reise.
M. Goldschmidt
