Du har søgt på: +Nasjonalbiblioteket +Oslo

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. juli 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Vilhelmina Sonnleithner, f. Mariboe
Sprog: dansk.

Som Barn jeg saae engang en fremmed Gjøgler
Der med en sjælden Fingerfærdighed
Lod flere Kugler spille høit i Luften;
Hver greb han for at kaste den igjen
Og faae den ny, som strax han atter kastet;
Det var det sande Billed' paa mig selv,
Paa Hjertets Længsel og min hele Skæbne.

#

Ved Havblik, naar jeg seer de lave Grunde
Som grønne Banker i det mørke Blaae,
Jeg veed ei selv, jeg ønsker der at blunde
Hvor over mig de store Skibe gaae.
Det er ei nogen Grav, hvor Jorden tynger,
Det Verdens Vugge er, hvor Barnet gynger.

#

Naar Storm og Bølger kjæmpe mod hinanden,
Mens Brændingen og Skummet fyge op,
Da har jeg Lyst at springe ud i Stranden
Og flyve paa den vilde Bølge Top,
Hvad eller blunde under Havets Strømme,
Og skue Stormen over mig i Drømme.

#

Jeg reiser fort! jeg har ei Ro, ei Hvile,
Det brænder i mit Bryst, som tusind Pile.

--

Til venlig Erindring om H. C. Andersen

Wien den 6 Juli 1834

igien Juli 1841

Tekst fra: Solveig Brunholm