Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: Marts 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Omnes
Sprog: dansk.

Træd hen til Kisten her! kom fattig Mand,
i din Kreds fødtes han, og Du tør sige:
Han blev en Stolthed for vort Folk og lille Land,
En Glands han kasted’ over [Kongens rettet til:] Danmarks Rige!
Ja, her var Rigdom, Adel, Alt fra Gud,
I snillet hos ham Gud sig for os viste;
Hans Død vil lyde vidt i Verden ud,
Man priser den der dog faaer se hans Kiste!
- Sin Sendelse paa Jorden har han endt.
Vi har ham seet og kjendt!

#

Hans Liv var lykkeligt, hans Død var smuk,
Han virked’ stort og herligt uden Lige!
I Folkets Kreds og uden Smertens Suk
Saa sjælesund han svang sig til Guds Rige.
Vi rysted’ staaer, et Blink fra Gud det var!
Fra fattigt Huus det gik ud over Jorden,
Et Blink, der glemmes ei, see Stenen har
Et Præg deraf, et Storheds Præg for Norden!
- Opløs dig Sorg i Sang ved Kistens Fjæl!
- I Jesu Navn, sov vel!

Tekst fra: Solveig Brunholm