H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Per Daniel Amadeus Atterbom 2. juli 1849

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. juli 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Per Daniel Amadeus Atterbom
Sprog: dansk.

Skalden Professor Atterbom i Upsala.

Upsala den 2 Juli 1849.

Kjære Ven!

De tillader at jeg kalder Dem saaledes og rækker Dem - om lidt i Afstand - Haanden til lev vel! Tak for alt godt! I aftes kom jeg hertil fra Dalerne og imorgen maa jeg til Stockholm. Naar mon vi nu mødes? Maaskee i Danmark! - Hvad som meest intresserede mig paa Dalreisen, var Søndagen i Leksand, hvor Naturen havde sit bedte og eiendommeligste Skue for mig, ved Bådstad, hvor Dalelven kommer saa storarted mellem Skovene, Udsigten fra Bergseng og en meget vild Skovstrækning mellem Fahlunog Gefle, ikke at glemme Elfkarle-Øen, der jo er en yndig Idyl oppe i Norden. Dog det hyggeligste var Tuna Provstegaard. Det var velsignede Mennesker, der var saa hjemligt og godt, at jeg gjerne, om Tiden havde tilladt det, var blevet her flere Dage; hils Deres Svoger* paa det kjærligste, Provste Fruen og de nydelige Døttre. - I Säther derimod havde jeg en uhyggelig Nat, der kom Ild paa Gjæstgivergaarden, hvor jeg sov og der var en Skrig og en Løben. I Leksand havde jeg et lille Eventyr; Vertindens Datterdatter, et Barn paa en 4 Aar, kom ind at besøge mig, jeg klippede hende af Papir et Slot, der gjorde stor Lykke; lidt efter kom gamle Mormor med nogel Peberkager og bad mig, da jeg klippede saa vel, om jeg ikke vilde klippe hende nogle nye Faconer til Peberkager, da hun nu i Mange Aar havde havt de andre gamle. Jeg sad den hele Midsommeraften og klippede Svaner, Darlkarler og Trolde til nye Peberkager, saa at jeg haaber at være blevet udødelig i Leksand som Skaber af de tilkommende Peberkagers Skikkelser. Men nu lev vel, tusende Hilsener til Deres Hustro og Børn og vil De glæde mig med et lille Vers til mit Album, da send mii det i Løbet af 8 Dage til Stockholm, post restante!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost