Dato: 5. februar 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Catharina Maria Bügel, f. Adzer
Sprog: dansk.

Den sidste Karnevalsdag 1837

Den Tønde var saa smuk saa himmelblaa
Med mange nydelige Stjerner paa,
Jeg nænte knap det første Slag at slaae,
Og da jeg slog en Sukkerregn jeg saae,
Ja hundred Farver gule, blaae og røde,
De kunne mig mit hele Liv forsøde!
De siger nu: jeg vil ei mere spøge,
Det er den sidste, allersidste Gang!
Dog jo, De kan jo gjerne det forsøge,
Derved faaer Hverdags-Livet nogen Klang!
I Livets Digel Spøg er Guld Tinctur,
Ved det man kommer fra sit Mol i Dur,
Mens andre Godtfolk med en rædsom Iver
Kun Sladder, Spot og sligt bonbon os giver,
De sender Smiil og Glæde, tænksomt smukt;
Jeg gav kun Blomster Duft - De gav mig Frugt!

Digteren

Tekst fra: Solveig Brunholm (Brun-Bügel 1)