Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. marts 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Catharina Maria Bügel, f. Adzer
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 24 Mars 1838

Velkommen op i Sophaen!

See, Vintren er en gammel Mand

Med Islag han pynter hver Gade,
Men derved er jo den bedste istand
At falde og komme tilskade.
Han saae hvorledes det Fruen gik,
Han følte at hans var Skammen,
Hven' gjøs det selv samme Øieblik,
Saa Beltet og Sundet frøs sammen.
Der kom ei Solskin paa hans Disk,
Bundfrosset blev hele Vandet.
"Nu bliver jeg her til Fruen er frisk,
"Før reiser jeg ikke af Landet.
"Jeg sværger det høit, ved Maane og Sol,
"Violer man ikke skal hitte,
"Før Fruen selv, som en blaa Viol,
"Vi see i Sophaen sidde!" -
Derfor har Vinteren været her
Saa ganske grueligt længe,
Nu pakker den ind og ene især
For Fruen er oppe af Senge.

/

[udskrift:]

Velædle Fru Bügel i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm