H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ingeborg Christiane von Rosenørn 2. september 1845

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. september 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Christiane von Rosenørn
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 2 Sept: 1845.

Naadige Fru Overhovmesterinde!

Først i dette Øieblik, Klokken to i Eftermiddag, modtager jeg Deres naades venlige Skrivelse og iler med at underrette Dem derom.

Igaar otte Dage reiste jeg til Bregentved, det var Excellencen Moltkes Fødselsdag, jeg var indbudt og blev derude til i forgaars; strax om Aftenen da jeg kom her hjem, gik jeg hen til Conferentsraad Collin, han sagde mig da, at der under min Fraværelse var indtruffet et Brev til mig, og at hans Tjener havde sagt at det var fra Hendes Majestæt Enkedronningen. Collin der ikke var vis paa om jeg kom til Byen Søndagaften, havde derfor strax sendt Brevet til Bregentved, og der maatte det nu være indtruffet, lige efter min Afreise. Det var Brevet fra Deres Naade.

Igaar Formiddags tog jeg stax ud til Frederiksborg for hos Hr. Kammerherre von der Maase at erfare om jeg var kaldet derud, eller om det var en Misforstaaelse, jeg traf ikke Kammerherren hjemme, men hans Frue lovede mig at jeg til i Dag, skulle høre fra ham. I dette Øieblik kommer Deres Naades Brev tilbage igjen over Bregentved til mig, og jeg seer at det er Hendes Majestæt vor regjerende Dronning, der vil forunde mig den Lykke, at jeg tør fremstille mig for hende, men den Dag Deres Naade har nævnet først, Mandag, er allerede forbi, og jeg beder Dem derfor at forklare for Hendes Majestæt Grunden til min forunderlige Udeblivelse.

I Brevet staaer at jeg ogsaa kunde komme en anden Aften i denne Uge, og jeg har at svare, at jeg, naturligviis med Glæde og Taknemlighed er beredt at komme til Sorgenfri, paa hvad Tid og Time Hendes Majestæt er saa naadig at befale det. Saasnart jeg underrettes derom vil jeg øieblikkelig bestille Vogn, og jeg skal bringe det Bedste af mine seneste Digtninge med, om hvilke jeg dog maa tilføie, at ingen af disse er aldeles ny og ukjendte, men, som sagt, jeg vil gjøre et Udvalg; skulde jeg imidlertid nu Intet høre fra Deres Naade, da kommer jeg Løverdagaften til Klokken otte; jeg udsætter det saalænge alene af den Grund, om det mueligt skulde behage Hendes Majestæt at tage en anden Bestemmelse.

Vil De ikke nok, naadige Frue, bringe Hendes Majestæt min inderligste Tak for hendes Naade imod mig og bevidne mit allerunderdanigst hengivne Sind. Jeg har siden jeg kom fra Skanderborgfesten, tidt tænkt paa, om jeg maaskee turde lade mig mælde, til at blive fremstillet for Hendes Majestæt, men jeg har undladt af Frygt for at synes paatrængende. Jeg er derofr meget glad og taknemlig ved at see mig erindret af vor naadige Dronning ogsaa Dem naadige Frue bringer jeg min Tak for Deres Venlighed mod mig og for at De har bedet mig med en Skrivelse. (Min Bolig er Hotel du Nord.)

Deres Naades meget hengivne, ærbødigste,

H.C. Andersen

Til Deres Naade Fru Overhovmesterinde Rosenørn

Tekst fra: Solveig Brunholm