Dato: 4. februar 1830
Fra: Carsten Hauch   Til: Adam Øehlenschläger
Sprog: dansk.

4.1.1830

Jeg har hørt, at De aldeles har trukken Dem tilbage fra Com. P. Wulff og hans Familie, jeg kan ikke andet, end bilige det, og tænker at efterfølge Deres Exempel. Baade Renna og jeg er enige derom. Disse dobbelttungede Væsner, der staae paa Skilleveien mellem Dyden og Vellysten, men ikke vælge ærligt som Hercules, men ville være gode Venner med begge, og bilde hver især ind, at den er deres eneste Valg, er der i Grunden Intet tabt ved at ophæve Omgang med. P. Wulffs Huus behandler os, omtrent som en Coquette behandler Mandfolk, det vil bilde hver især ind, at han er den bedste Hane i Kurven, og ved smaa Kunster lykkes det dem virkelig, ved at lade som de selv vare henrevne, vække de i det mindste Velvilie. Disse Kunster anvende de i Flæng paa de Sletteste og paa de Bedste, og ere i Grunden kun henrevne af deres egen Lyst til hvad der glimrer; hvad der er en vogue, ville de trække til sig, fra Prinds Christian, Oehlenschläger Weise lige ned til Heiberg og Andersen. - Forresten styrer Jette det hele Huus, og hun er i dette Aar, efter hendes nærmeste Bekiendteres Udsagn ikke blot en heftig Tilhængerinde af Heiberg, men endog paa Vei til at ansee Andersen for et stort Genie. Hvilken Vind der skal blæse til næste Aar maa Gud vide.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (Topsøe noter)