Dato: 15. januar 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

[Udskrift:] Til Frøken Mathilde Ørsted.

Nørregade, ligefor Indgangen til Frue Kirke i Kjøbenhavn /

Kjøbenhavn den 15 Januar 1873.

Kjære Frøken Ørsted!

Det er Aften, jeg sidder ene i min Stue; tre uger har nu Sygdommen varet, men det gaaer frem i det Bedre siger Hornemann. De har nu prøvet Sygdom og Smerter i længere Tid. Stakkels Mathilde! Jeg kan imidlertid ikke bestille Noget, har ikke Stemning til at læse eller skrive, hvor er dog Tiden lang, især om Aftenen ganske utaalelig lang var den de mange Nætter jeg sov saa lidt, nu sover jeg bedre. Imorgen skal jeg miste min Diakonisse som længe har pleiet mig, hun skal til en Anden mere syg. Hvorledes skal det gaae nu med den skikkelige forunderlige Frøken Hallager hun mener det saa godt men er ikke skikket til Sygepleierske. Meget længes jeg efter at see og tale med Dem og Deres Moder.

Hjerteligst

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 127-28)