Korsør
#
Oppe fra Vinduet i Banehotellet
Hilser vor sang Dig, du gamle Korsør,
Baggesens Fødeby, Barnehjem, Legeplads;
Du blev i "Børtens" og [Postvognens rettet til:] Postkarrens Dage
Omtalt som ynkelig, kjedelig, komisk;
Jernbane-Dampskibs Tid synger din Lov,
Baggesens Fødeby, Byen ved Bæltet.
#
Herlige store Bælt, blinkende, vinkende
See vi dit Sølvskjæl i Maanens Belysning,
Som Silhuet staaer Slotstaarn og Volde
Der hvor Baggesen fødtes og leged',
Hvor han saae Maanen glide bag Øen,
Synke i Søen, ønsket sig Vinger, ["Tankerne fik da" rettet til:] drømte sin Flugt.
#
Oppe fra Vinduet i Banehotellet
Hilser os Bæltet og Byen og Skoven.
Dampskib ved Dampskib ligger i Havnen;
Nu kommer eet, nu eet, hvilken Landing!
Reisende myldrer der frem over Pladsen;
Hilsen og Afsked, en Færdsel, en Tummel.
Jernbane Klokken giver Signal Slag,
Locomotivet stønner og puster,
Flyver med Toget, – mens ovre i Byen
Lyder Musik og Lysene blinke,
Stjernerne blinke over Korsør.
------
