Brev fra Adam Øehlenschläger til Marie Konow, f. Øehlenschläger 13. april 1842

Hop forbi menu og nyheder

  Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
Dato: 13. april 1842
Fra: Adam Øehlenschläger   Til: Marie Konow, f. Øehlenschläger
Sprog: dansk.

Jeg gik hen paa Comødien i Aftes for at adsprede mig lidt ... Siden spillede de Eventyret paa Sprogø af Andersen. Den Kulde der hersker (:husker Du den grønne Iis paa Posten?) bragte mig til med Bekymring at tænke paa Eders kolde Reiseveir. Men det er meget betydningsfuldt i Andersens Stykke, at Isen er grøn - thi man skulde sværge paa at alting forgik der om Foraaret. Da nu ovenikiøbet Jfr Fredstrup kommer halvnøgen ind og dandser Cachuca i Sneen - troede jeg mig hensat til Hundedagene. Jeg kastede ængstelig mit Blik til min gode Ven Digteren, som meget beskeden stod i Krogen - men - han fattedes ikke noget. Jeg frygtede for at han "maatte have noget ind" som Hestedoctoren siger til Jomfruen i Kiøge Huuskors.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (Topsøe noter)