Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. november 1842
Fra: Adam Øehlenschläger   Til: Marie Konow, f. Øehlenschläger
Sprog: dansk.

Andersen har skrevet et lille Efterspil, som hedder Fuglen i Pæretræet. Gud bevare mig for at sige at det er Pære..... - men lidt Pærevælling er der i, efter Andersens Maade. Ideen er ganske god. Skuepladsen forestiller et faldefærdigt gammel Plankeværk mellem to Hauger. Hos den ene nabo staaer et Pæretræ, sommed en stor Deel Pærer hænger ind i Naboens hauge. De have længe stridt om dette, og Naboen paastaaer at de Frugter der falde i hans Hauge, ere hans. Men nu har den første Nabo en Søn, som elsker den andens Datter. De samles i Pæretræet og sidde der en halv Times Tid og synge den ene Romance efter den anden, som intet Menneske kan høre Ordene af - den gode Fru Heiberg spiller - og desværre - synger Elskerinden. - Det skulde Dina ikke giøre. - Nu tilsidst, da Elskerinden stiger ned i den Hauge der tilhører Elskerens Fader - paastaaer denne: at beholde hende, efter hendes egen Faders Theorie siden hun som skiøn Frugt er falden over Plankeværket i hans Hauge. Og derved bliver det - dog ikke ganske: thi der hyssedes temmelig stærkt sidste Gang, efter Faust.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (Topsøe noter)