Dato: 25. februar 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift:] Kjøbenhavn den 25 Feb: 1843

[datering kan kun være januar, da HCA forlod København 30. januar - 25. Februar var han i Hamborg og Harburg.]

Høistærede kjære Beskow!

Imorgen forlader jeg Kjøbenhavn, men før jeg reiser, disse faae Linier; igaar, ret som jeg stod og pakkede sammen til Afreise, bankede det paa min Dør og Baron Lagerheim traadte ind med to Breve fra Dem og den mig af Deres ophøiede, velsignede Monark mig tildelte Hæders Gave! jeg blev i høieste Grad overrasked, da slig en Naade aldrig var faldet mig ind, min høieste Attraa var at vide at Hans Majestæt med naadigst Velbehag havde hørt mig nævne og at jeg altsaa kunde gjøre mig en Slags Haab om naar jeg en Sommer kom til Stockholm, da at blive presenteret for ham; jeg har en naturlig Begjerlighed efter at see alle store, udmærkede Mænd og jeg har været meget bedrøvet over at jeg under mit forrige Besøg ikke tilfældig, paa Promenaden, eller andet Sted, saae den interessante svenske Konge; at erholde om en Audiens fandt jeg ikke da passende, og en saadan var vist da ikke tilstaaet mig, nu derimod efter at han allernaadigst havde modtaget et Arbeide af mig kunde det dog findes sandsynligt at jeg kunde see ham Ansigt til Ansigt. Hvor stor var derfor min Overraskelse at modtage et synligt Tegn paa Kongens Naade, (jeg fik dette og begge Deres Breve paa / eengang,) hvorledes skal jeg kunne udtrykke min Tak; vil De i de varmeste og inderligste udtryk bringe den; gjerne vilde jeg selv skrive Kongen et par taknemlige Ord til, men jeg frygter det er for meget stridende mod Formen; dog troer De det gik an og vilde være saa venligsindet mod mig at skrive mig til i Paris, gjennem Deres eget Gesandtskab, da vil jeg øieblikkelig, saa godt jeg kan, paa fransk* sige hvor glad hans Maiestæt har gjort mig og hvor dybt jeg føler hans høie Naade. Vil De i et hvert Tilfælde sige Kongen, at jeg føler mig sat i en aandelig Gjæld til ham og hans Folk over al den Naade og Velvillie man viser mig, gid jeg engang kunde vise nogenlunde at fortjene det; at Sverrigs Carl Johan er mig naadig og god rører og smigrer paa det stærkeste. Gud glæde velsigne ham, som han har gjort mig glad! - Men i Grunden er det endnu formeget efter mine Fortjenester! - Fra Paris skal jeg skrive Dem et Brev til, maaskee derfra et og andet kan meddeles, der vil interessere Dem. Jeg bliver en 14 Dage paa Breitenburg og da gaaer deti een Flugt over Cöln og Brüssel til Paris, Pindsehellige Dage er jeg atter i Danmark! Lev vel! gid at jeg snart maa kunne see Dem! Lev vel!

Deres Dem inderlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm