Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. januar 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift:]

Kjøbenhavn den 15 jan 1845.

Høivelbaarne Hr. Kammerherre!

Det har længe ligget mig paa Hjerte at skrive Dem til; nu da jeg kan sende Dem en ny Digtning bringer jeg det til Udførelse. I rigeligt Maal har jeg i Hjemmet vundet Erkjendelse og Opmuntring for mine Eventyr, især have de fra forrige og denne Juul skaffet mig megen Glæde og jeg tillader mig derfor at sende Dem disse, det er min fattige Bouquet, som Nytaarshilsen. Det var i Foraaret min Plan at gaae til Stockholm, jeg glædede mig meget til endelig dog engang at see Dem Ansigt til Ansigt; et Par Indbydelser fra Venner i Tydskland forandrede imidlertid min Bestemmelse og Sommer og Høst er henduftet som en Sommernats Drøm. I Weimar tilbragte jeg de lykkeligste Dage, især den unge Arvestorhertug behagede mig og uagtet hans og min Stilling er saa forskjellig i Livet, troer jeg der at have en Ven, der oftere vil faae mig til at blive i Tydskland; efter flere interessante Bekjendtskaber, f Ex Bettina, Hahn-Hahn - kom jeg i August til Danmark, hvor jeg overraskedes ved en naadig Indbydelse af vor Dronning, der med Kongen opholdt sig paa Føhr, jeg reiste strax der over og saae en ny eiendommelig Natur i mit eget Fædreland, de eensomme Øer i Nordsøen; jeg lærte her personlig at skatte og elske vor kloge, hjertensgode Konge og hans velsignede Dronning. 1819 den 5 September var det, jeg som en fattig Dreng kom ene og / forladt til Kjøbenhavn, 1844 den 5 September, altsaa 25 Aar derefter, sad jeg ved min Kongesbord modtog hans og Dronningens milde, hjertelige Lykønskning; jeg følte mig saa glad bevæget, veemodig Gud hengiven; jeg samlede med Tanken, som i een Sum Guds hele Styrelse og Naade mod mig! - De misforstaaer mig ikke - at jeg saaledes udtaler mig for Dem - skjøndt vi ikke have seet hinanden, kjender jeg Dem dog, kjender Dem mere end gjennem Breve, jeg kjender Dem gjennem Deres Digtninger. Fra Føhr fulgte jeg en Indbydelse af Hertuginden fra Augustenborg og tog derhen hvor jeg blev i 3 Uger. Den hertugelige Familie leve saa smukt, saa hyggeligt; jeg følte mig saa hjemme, saa ugenert at jeg glæder mig til at fornye Besøget næste Sommer, da er der en stor Fest, der er Sølvbryllup og vor Konge og Dronning ventes der. Saaledes er jeg nu først mod Vinter, kommet til Ro i Kjøbenhavn og der er min første Virksomhed de to nye Eventyr "Grantræet" og "Sneedronningen", som findes i bogen, jeg sender Dem; dernæst har jeg skrevet en "Eventyr-Comedie["], som skal opføres i næste Uge: "Lykkens Blomst", hvor vidt den for mig bliver "Lykkens" vil Tiden vise. Da jeg var i Stockholm, for flere Aar siden gav jeg - og De var saa venlig at besørge det - et Exemplar af min Roman: Kun een Spillemand, til Prinds Oscar, hans naadige Taksigelse forskaffede mig det første Brev fra Dem, som jeg nu gjemmer. Da nu mine Eventyr i Hjemmet og ude, stilles som det meest Charakteristiske af min Digtervirksomhed, vælger jeg i det et nyt Hefte er udkommet i denne Bog i Forening med Billedbog uden Billeder og beder Dem fra mig overrække Kong Oscar den; gid Majestæten modtage den lige saa naadig som Prindsen modtog [overstr: den] - det første Tegn paa hans Naade vil være - at han læser Bogen. Vor Konge morer sig ved mine Eventyr, han har selv læst dem og jeg har paa Føhr selv forelæst dem i de smaa Aftenkredse. - De / glæder mig vel ved Leilighed med et Brev og da hører jeg, uforbeholdent, hvorledes De synes om mine Eventyr og om De mellem de 6 jeg her sender Dem har fundet eet værd - og hvilket - til at anbefale som Læsning.

Øehlenschlager lever med sin yngste Søn i Paris, han har sendt os et nyt Drama: Spøgeriet paa Herlufsholm; Ingemann er halv til Sinds, næste Sommer, med sin Frue at reise til Itailien. Hauck har skrevet en ny Roman, som er under Pressen. jeg arbeider i dette Øieblik paa en lille Opera, som maaskee kan have nogen Interesse for Sverrige, da Scenen spiller der og Dronning Christina er Hovedpersonen. -

Et Brev til mig fra Dem, kommer sikkrest naar det adresseres til "Geheime Conferentsraad, Storkors & Collin i Kjøbenhavn, der er mit egentlige Hjem i Hjemmet og ved alle smaae Udflugter og større Reiser veed han hvor jeg er at finde. ministeren Grev Rantzau-Breitenburg, som De kjender og eengang gjennem mig, sendte Hilsen, var ogsaa ved Hoffet paa Føhr, han bad mig naar jeg skrev at bringe ham igjen i venlig Erindring; den kjære gamle Mand er ellers i den sidste Tid lidende og har været underkastet en smertelig Operation.

Men De er vist allerede træt af at læse min lange, vanskelige Haandskrift, gid De imidlertid faae det ud af den, at De i Danmark har et varmt poetisk Hjerte, der ofte tænker med Længsel og Inderlighed paa Dem; at jeg imidlertid levende kan gjøre mig en Forestilling om Deres Udvortes, maa De ikke betvivle, jeg eier Deres Portræt! - Nu lev vel et rigt, lykkeligt Aar være rullet op for Dem.

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen

E.S. Tør jeg anbefale medfølgende lille Bog til Frøken Bremer.

Tekst fra: Solveig Brunholm