Dato: 4. marts 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift:]

Kjøbenhavn 4 Marts 1848

Kjære Ven

hvorledes skal jeg takke Dem for den Glæde De har bidraget til blev skjænket mig! Tak, tak! Der kommer vel en Tid jeg kan bedre udtale det! Kong Oscars store Naade mod mig har rørt mig dybt, og hvad det var mig interessant, uagtet det er tilfældigt, jeg fik ved Baron von Lagerheim Efterretningen derom netop den Dag min kjære Konge blev bisat; Deres Brev kom først Dagen efter og Ordenen modtog jeg i forgaars; men som sagt, at jeg hørte paa Begravelses Dagen at jeg havde modtaget den Orden hvis Baand er sort, hvis Farvel altid vil erindre mig om den Dags Sorg, ligesom Ordenen viser mig min gode Stjerne i Norden, det vil De som Digter kunne føle og forstaae og kun til Dem kan jeg udtale Sligt. Jeg har i Dag skrevet til Kong Oscar selv, det er slet ikke skrevet som jeg ønskede og vilde det, thi min Tak er varmere, min Hengivenhed endnu langt inderligere end jeg har fundet Ord dertil; udtal De det bedre for mig.

Jeg længes overordentlig efter at komme til Stockholm og vil Gud, da kommer jeg sidst i Mai; jeg haaber at De da er det [fejlskrivning for der]; jeg ønsker ogsaa Kongen var i Stockhom; om Hertugen af Weimar kommer som han sagde mig, veed jeg ikke, jeg har i Dag skrevet ham til at jeg flyver til Sverrig; jeg maa da, ved at nævne Weimar, fortælle Dem at jeg for nogle Dage siden, er hædret der med den hvide Falkorden første Klasse; alle Mennesker ere forunderlige gode mod mig, tidt bliver jeg ganske angest derved, jeg har en Følelse som siger, det er for meget, nu maa Du snart prøve mørke Dage. Det bevæger sig sælsomt ude i Verden, Begivenhederne nu i Paris have afficeret mig, hvad kan skee i Europa! - Det er en alvorlig Sø, dog hvor meget Alt gaaer op og ned, een staaer dog fast, een have vi Alle at holde os til: Gud! -

Jeg vilde i Dag have sendt Dem, ligesom ogsaa hans Majestæt Kongen, mine allernyeste Eventyr, men jeg kan ikke til den Tid dette Brev maa bort faae Bøgerne indbunde, de komme altsaa nogle Dage senere med endnu et lille Epistel.

En Tilfældighed maa jeg dog fortælle Dem, for sin poetiske Side; den Dag netop Christian den Ottende døde, kom en vild Svane flyvende med en saadan Flugt mod Roeskilde Spiir at den knuste Brystet og faldt død ned.

Vil De bringe Kammerherre Bille og Frue min venligste Hilsen. Og nu Lev vel, jeg er i Tankerne hos Dem og glæder mig uudsigeligt til at komme i Virkeligheden.

Med den inderligste Hengivenehd og det oprigtigste Venskab.

H: C. Andersen.

[Udskrift:]

Deres Excellense Kammerherre, Baron Ridder af flere Ordener von Beskow i Stockholm.

Tekst fra: Solveig Brunholm