H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard von Beskow 20. april 1850

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Nobelbiblioteket +Stockholm

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 20. april 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift:]

Kjøbenhavn den 20 April 1860.

Kjære Ven!

Tak for dit og din elskværdige Frues sidste kjære Breve, allerede for længesiden burde jeg have skrevet og bragt min Tak, men uagtet I begge, saa godt som daglig ere mig i Tanke, er jeg dog først nu kommet til Skrivebordet. Det gaaer mig tidt saa med fraværende Kjære, at jeg saalevende er hos dem med Tanken, at jeg glemmer de jo ikke kunne vide det uden de see Sort paa Hvidt derfor.

Eders Kronprinds har da været her, jeg saae ham i Theatret, men havde ikke den Lykke at faae talt med ham, heller ikke Øehlenschlægers Sønner fik Audiens; han var her altfor kort til at kunne see Nogen; dog vil jeg haabe at han har faaet at vide at jeg havde søgt om at stædes for ham og udtale min Tak for al den Naade jeg nød i hans høie Familie da jeg var i Stockholm.

Det vil blive en festlig Sommer, jeg kan tænke at det er i den Anledning at Du og Din Frue blive der og ikke efter tidligere Bestemmelse tager til Udlandet. Jeg sender dig her min sidste Eventyr Comedie, Ole Lukøie, jeg tør troe at baade Du og din Frue vil synes godt om den, i det mindste fra Ideens Side. - Ved Opførelsen, den første Aften, forstod Folk slet ikke mit Stykke, Stemningen var næsten ved at udarte til Raahed; da endelig i tredie Act det hele gik op for Massen, blev denne stille, opmærksom, og tilsidst rørt og et udeelt Bifald fulgte. Det hører vidst nok til Sjældenhederne i Verden, at en Forfatter endnu samme første Aften under Stykket selv har faaet Publiucm til at erkjende: "jeg gjør nok Forfatteren Uret!" jeg kan imidlertid ikke nægte at dette var mig ganske interssant; jeg har lagt et Exemplar herved, som jeg beder Dig Du vil sende Hr Blanche, maaskee oversætter han det og jeg vilde naturligviis være meget glad om det kom paa Scenen i Stockholm og ogsaa der gjorde Lykke. - Udstillingen paa Charlottenburg er iaar just ikke riig, men har flere fortræffelige Sager, hvoriblandt jeg især fremhæver Sonnes Fremstilling af en Deel af Slaget ved Fredericia, det er saa levende og følt; man beholder i sig det Udtryk Kunstneren her har lagt i hver Soldats Ansigt; til Monumentet der skal reises ved Fredericia har Jericau givet en Skizze i Thor, og Bissen "en Landsoldat, der springer op på Mørse, i den ene Haand holder han Geværet i den anden en Bøgegreen og i Ansigtet straaler: "Dansken har vundet Seier" - jeg er for Bissens! - Hils din Frue som jeg snart skriver til, dette Blad er kun Haandtryk og god Dag; hjertelig Hilsen til hendes Søster og hver som venlig mindes din trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm