Dato: 1. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift:]

Rendsborg den 1ste Juni 1860.

Kjære Ven!

Først nu faaer Du Brev fra mig og ikke afsendes det fra Kjøbenhavn, men fra Hertugdømmet, jeg er i Dag naaet her til for paa Udreisen at blive to Dage hos gode Venner (Kapitain Lønborg, gift med en Datter af Digteren Thiele); min første rolige Stund i de sidste Dage vil jeg benytte til at skrive dette mit Brev og ret tale med Dig. For længe siden havde Du hørt fra mig, jeg var saa glad ved dit forrige Brev og læste med uendelig Interesse dit Billede af Swedenborg, men jeg har været syg; en stærk Forkjølelse knugede mig legemlig og aandelig; endnu hoster jeg stærk og flere Uger kunde og gad jeg ikke bestille Noget. Da Nordmændene gjæstede os paa Reisen til Kroningen i Stockholm, var jeg tilsagt til det kongelige Taffel, jeg havde stor Lyst til at komme der, men skulde holde min Stue, imidlertid troede jeg nok at jeg kunde vove at tage derhen, men det bekom mig ikke godt, jeg vendte hjem med Feber og næsten frygtede jeg at min Reise til Udlandet maatte udsættes, jeg blev imidlertid bedre og er reist, men har saaledes, indtil denne Tid ikke været ret istand til at bestille Noget. Nogle Dage før Afreisen fik jeg dit senere Brev og nu havde jeg ganske vist taget mig sammen og strax skrevet, havde ikke Dit Brev meldt mig om Eders Konges Naade og venlige Sind mod mig, at han havde hædret og glædet mig med en Bog han selv havde skrevet, et poetisk Digt, men at Du havde sendt mig samme over Lund, jeg haabede hver Dag at Bogen skulde komme at jeg strax kunde læse den og da øieblikkelig skrive, men et Par Dage gik uden at jeg modtog den, saa skrev jeg til din Ven i Lund om endelig at lade mig erholde den saasnart den kom i hans Hænder og den kom, men netop først samme Morgenstund som jeg om Middagen forlod Kjøbenhavn. Jeg lagde Veien over Sorø, den 28 Mai er det Ingemanns Føselsdag, den feirede jeg hos ham og der læste jeg da "Heidi, Gylfes Datter", men mere Tid levnedes mig ikke. Først her i Rendsborg hvor jeg kom i Dag med Morgentoget, kan jeg faae skrevet; nu havde jeg ogsaa stor Lyst og Trang til at skrive min Tak til Kongen selv, men jeg veed han ikke er i Stockholm, dernæst er jeg ogsaa uvis om dette mit Brev naaer Dig der, om Du er paa Landet eller paa Reise, jeg sender det imidlertid og haaber at Du snarest glæder mig med en Skrivelse, sendt til "München post restante", og da erfarer jeg, om Du troer at det skikker sig at jeg skriver lige til Eders fortræffelige Konge; han har jo selv skrevet mit Navn paa bindet af den lille Bog og da jo ligesom allernaadigst tiltalt mig. Det har særdeles glædet mig at jeg har været i hans Tanke, at han har forundt mig dette Tegn paa sin ædle Velvillie; det har glædet mig, hos denne af Gud høit stillede udmærkede Mand, at see en varm digterisk Natur, Kjærlighed og Kjendskab til Nordens Saga-Liv. Jeg vidste ikke forud at Eders Konge ogsaa i denne Retning var begavet, Hans kongelige Fader og afdøde Broder havde en riig Begavelse i Tonernes Verden. Men nu igjen til din høist interessante Bog om Swedenborg, den har sandelig ganske fyldt mig og den gamle Excellense Collin, som jeg laante Bogen, blev ligesaa varm ved Læsningen, han havde altid i Swedenborg kun seet en Drømmer, en Aandeseer og ikke den verdensdygtige Mand, Collin ønskede ret at din Bog blev læst hernede af Alle, at Swedenborg, som hos Dig, kunde komme til sin fulde Erkjendelse. Tak for de andre Smaaskrifter, de aande alle en Friskhed, en Aandens Ungdom der gjør saa vel. Mine "ny Eventyr og Historier" har Du vel nu læst, jeg bringer neppe i dette Aar nogen ny Bog, men, vil Gud, kommer vel en saadan adaare. Nu reiser jeg over Eisenach til München, bliver der Juni Maaned ud, gaaer da ind i Tyrol, (der, i Oberammergau gives hvert tiende Aar passions Skuespil opførte af Bønderne, iaar gjentages netop disse middelalderlige Fester og jeg agter at bivaane en saadan; siden besøger jeg Schweitz, navnlig den lille By Le Locle paa Jurabjergene hvor jeg 1833 tilbragte en Maaned og nedskrev det meeste af mit Ungdoms Digt "Agnete". Jeg bliver saaledes i Bjerglandet til sidst i August og først da tager jeg Bestemmelse om Reisen videre, denne afhænger ganske af om der bliver Fred og Ro i Italien; er det Tilfældet, da gaaer jeg til Rom hvor jeg bliver hele Vinteren, ellers tager jeg til Syd-Frankerige, Spanien eller endnu i Efteraaret, hjem til Danmark! - Hvilke ere dine Sommer Planer? Reiser Du og Din Hustru til Udlandet? Hvor deiligt om vi kunne mødes, siig mig dog endeligt og snart, Noget herom. Fra dine mange Venner i Kjøbenhavn har jeg Hilsner, ligesaa fra gamle Ingemann, han og hans Hustru leve idyllisk lykkeligt ved deres Skovsø i det smukke Sorø, der nu ved Jernbanen ikke er saa stille en By som før, nu i Pintse var her Besøg af 500 Kjøbenhavnere. Fra Enken Fru Ørsted kan jeg hilse Dig, hun og hendes Børn laante jeg din Bog om Swedenborg, de havde alt begyndt Læsningen - da jeg sagde Farvel og vare ligesaa interesserede. - Hils din elskværdige Hustru og hendes Søster, glæd mig snart med Brev og lad os oftere, end før, ved Breve leve med hinanden

din trofast hengivne

H.C. Anersen.

[langs kanten:] Hvor i Verden lever Frederike Bremer?

Tekst fra: Solveig Brunholm