Dato: 12. december 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift]

Madrid den 12 December 1865 [fejlskrivning for 1862. December 1863, 1864 og 1865 var HCA i Danmark]

Kjære Ven!

Fra Madrid flyver dette mit Brev til [Dig] og din fortræffelige Hustrue hvem jeg tidt i Tankerne besøger, det jeg i Dag vil give Sort paa Hvidt for længe har jeg ikke sendt Brev, men mine "Eventyr og Historier" haaber jeg har bragt Hilsen og min "Iisjomfru" har Dit Bifald. Midt i Juli reiste jeg fra Kjøbenhavn [23.7.], blev en Maaned i Schweiz og foer saa over Pyrenæerne ind i det maleriske høist interesante Spanien. Reisen her har vel endnu sine Besværligheder, men de ere ikke saa store som der fortælles og man føler sig fuldkommen sikker paa Veien; her ere fortræffelige Gensdarmes der holder Alt i god Sikkerhed; naar nu om et Par Aar Jernbanenettet er lagt ogsaa i dette Land, vil det blive besøgt som tidligere Italien; her er saa meget Nyt, saamegen Friskhed. - Barcelona vil jeg kalde Spaniens Paris, det har dertil den deilige Beliggenhed ved Havet og man kan paa Jernbanen i et Par Timer naae Bjerget Montserat. Medens jeg var i Barcelona, fulgte efter en voldsom Skylregn, et Gjennembrud af en af de smaa Bjergfloder, den trængte ind i selve Byen, gik som en rivende Møllestrøm gjennem flere Gader trængte ind i Husene, Folk stode i Vand op til Brystet, flere Mennesker druknede, aldrig havde jeg saaledes seet Vandets voldsomme Magt. Valencias smilende Omegn, med de rige Viinhaver greb mig ikke, først da jeg fra Alicante tog Veien til Murcia blev jeg som overvældet af den rige yppige Natur. Der kom jeg gjennem en stor mageløs Palmeskov; blussende Granatæbler hang mellem det mørke glindsende Løv tæt ved Veien, Markerne vare et Vildnis af favnhøie Cacter og Aloer. Fra Carthagena seilede jeg en vidunderlig deilig Nat til Malaga, Stjernene funklede, Havet lyste, Fiskene skinne der nede som vare de af Ild. Malagas Omegn er den sælsomste Blanding af en udbrændt Natur og de yppigste Frugt- og Blomsterhaver; Gumielasticums Træet og Palmen give Skygge, store Verandaer af Passionsblomster brede sig der. Jeg kom til Granada netop da Dronnigen af Spanien første Gang var der, Alt gjenlød af Jubel! Alt straalede med Blus og Lamper, det var tilvisse som en Illustration af 1001 Nat! Citanas dandsede i Gaderne, Musik og Klokkek[l]ang fyldte Luften; jeg havde imidlertid den Skjæbne der, at blive syg og skrantede endnu da jeg kom tilbage til Malaga, et andet Uheld havde jeg ogsaa, at miste en lille Guldkjæde hvorpaa, i Smaat hang Alle mine Ordener, og den ene var et lille Exemplar Øehlenschlæger havde baaret og givet mig, det var hans Ridderorden af Nordstjernen, det kan ikke erstattes; jeg bliver ganske bedrøvet hver Gang jeg tænker herpaa. Kjæden er ikke tabt, den er forsvundet af den lille Æske hvori jeg gjemte den! Fra Malaga besøgte jeg Gibraltar og nød den storartede Udsigt over Strædet til den africanske Kyst; herfra fik jeg en Indbydelse af den engelske Minister i Tanger: Sir John Drummond Hay, at boe hos ham naar jeg kom derover og der paa hans herlige Villa ved Atlanterhavet tilbragte jeg deilige Dage der fortsattes inde i Tanger i hans Huus. Bouquetten af Reisen er Opholdet i Africa.

Fra Barbariet gik Farten over Trafalgarbugten til det pyntelige, reenlige Cadix, der tog sig nu temmelig fersk og uinteresant ud; først i Sevilla fandt jeg igjen noget Nyt, Noget der fyldte mig, de mageløse Billeder af Murillo, den storartede Domkirke og det vidunderlige Alcazar men her var koldt, Vinteren nærmede sig, vel hang Træerne ude paa Pladsen fulde af Oranger, men Spanieren selv svøbte sig ind i sin Kappe lige op over Munden; i Cordova er kun at see den gamle tyrkiske Moskee, der benyttes som Domkirke, men den er ogsaa Reisen værd; endnu tale her Stenene: "Der er kun een Gud og Muhamed er hans Prohepet!" de Ord blinke og skinne i Guld, medens Orgelet bruser og Messesangen lyder under denne Skov af Søiler der bærer det vidtudstrakte Loft.

Herfra havde jeg en besværlig Reise til Madrid; 28 Timer i Deligense og derpaa 12 Timer Jernbane; ved min Ankomst erfarede jeg at vor danske Minister var bortreist, var i Kjøbenhavn, men at den svenske Minister Bergman tog sig af os Danske, jeg opsøgte ham og fandt en Bekjendt fra Neapel han kom mig med megen Hjertelighed imøde, viste mig den største Velvillie og Opmærksomhed, han er en høistelskværdig Personlighed og din Ven; ved ham sender jeg Dig dette Brev; han har indført mig hos den spanske Digter, Hertugen af Rivas og et Par andre af Aristocratiets Nobiliteter; og det træffer sig saa at jeg kjender dem Alle fra andre Lande hvor vi ere mødtes; saaledes var Rivas een af de spanske Personligheder jeg 1843 lærte at kjende i Neapel; Her er ellers koldt i Madrid som om jeg var i Kjøbenhavn, om Morgenen ligger Sneen paa Tagene, alfortidt er her Skylregn og Vinden er bidende kold; jeg bliver her derfor ikke Julen over, som min Bestemmels[e] var, men gaaer til Burgos og derfra til Bajonne. Først i Februar er jeg i Paris og vilde blive meget glad om jeg der fandt fra Dig et Brev sendt til den danske Legation, vor Minister i Paris er Grev Leon Moltke Hvidtfeldt. Længe, alfor længe har jeg ikke hørt fra Dig. Din Bog om Schwedenborg har i høi Grad intereseret mig, den gamle Excellense Collin, som døde for et Aar siden [1861], var meget opfyldt af at læse den. Goldschmidt, Forfatteren til "En Jøde" har i disse Dage, hører jeg fra Kjøbenhavn, udgivet et Drama "Schwedenborgs Ungdom". Bring mig i naadig Erindring hos din Konge og hans kongelige Slægt, som maaskee endnu mindes mig, saaledes for Exempel, hos Hendes Majestæt Enkedronningen. Seer Du Bournonville, da hils og fortæl ham at ved hver Ballet jeg seer i Spanien beundrer jeg meer og meer hans geniale, digteriske Compositioner. I Mai tænker jeg at være i Danmark, lever jeg, kommer jeg endnu engang i mit Liv til Stockholm, dog ikke næste Aar. Nu Gud glæde og velsigne Dig, ædle fortræffelige Ven og din elskelige Hustru; bring ogsaa hendes Søster min Hilsen og bevar mig i god Erindring.

Din trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm