Dato: 24. maj 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift]

Lissabon 24 Mai 1866.

Kjære fortræffelig Ven!

Du seer af Overskriften at jeg er i Lissabon og her har jeg nu allerede været i 14 Dage; sidst paa Ugen reiser Din Landsmand Ministeren Crusenstolpe hjem til Stockholm han har loved at bringe min Hilsen til Dig og din Frue, ligesom ogsaa dette Brev; men først min hjertelige Tak for dine Skrifter, som jeg modtog i Kjøbenhavn netop i det jeg stod i Begreb med Afreisen; jeg glæder mig til, naar Gud vil at jeg kommer hjem, at leve med Dig i dine Værker. Det var i Januar jeg forlod Danmark og gik først til Holland, hvor jeg hos en Landsmand, en riig Kjøbmand Brandt i Amsterdam, var indbudt at boe; jeg vilde blive der en Ugestid, men Besøget drog ud i en heel Maaned. De fleste af mine Skrifter ere oversatte i det hollandske Sprog, jeg fandt mange Venner, der kappedes om at gjøre mig Dagene til Festdage, mine Bøger og mit Portræt saae jeg rundt om i Boghandlernes Vinduer; i Stads-Theatret var jeg af Directionen indbudt hver Aften til een af de bedste Pladser og de to betydeligste Forfattere, den gamle van Lennep, og den nu mest yndede: Ten-Kate, der paa Vers har oversat flere af mine Eventyr, vare særdeles elskelige mod mig! ogsaa i Leiden boede jeg hos en Ven, Hollands rigeste Digter: Kneppelhout førte mig fra Banegaarden til sit rige Huus, samme Modtagelse fandt jeg i Haag og her blev jeg i 8 Dage og var særdeles meget sammen med Baron Vrede, som jeg kjender fra Stockholm og Kjøbenhavn, jeg bragte fra ham Eders Konges Portræt, fra Haag til Bryssel, det var nok en Present fra Kong Karl til Baron Manderstrøm, jeg havde Billedet inde i Vognen hos mig og paa Grændsen slap jeg for at aabne [Pakken rettet til:] det, man troede mig paa mit Ord, og nu er Billedet hos Manderstrøm. Ogsaa i Frankerige, som i Belgien fornam jeg at mine Skrifter vare mere kjendte end jeg drømte om; i Paris kom saaledes den bekjendte Boghandler Hetzel og lovede at sørge for en god Gjengivelse af enkelte af mine Arbeider; ved ham knøtter sig Bekjendtskab til Georg Sand, gamle Rosini besøgte jeg, ligesom ogsaa Christine Nielsen, der sang med dramatisk Virkning Marthas Parti. Vor danske Kronprinds var i Paris og viiste mig stor Opmærksomhed og Velvillie, han tog mig med til Væddeløbene i Vincennes, hvor jeg saaledes med ham fik Plads paa den keiserlige Tribune; min Fødselsdag den 2den April, kom den kjære Kronprinds selv hjem i mit Hotel for at lykønske mig. Med Paris tænkte jeg mig slap al Velvillie, og at jeg nu vilde staae alene, men ogsaa i Bordeaux samlede sig en heel Kreds om mig; mit Ophold der stod smukt omtalt i bladet la Gironde og sluttede med følgende: - "Andersen a reçu a Bordeaux an chaleureux accueil dans toutes les maisons où il est allé, et il a partout fait apprecier les qualités de son coeur, égales au moins aux dons brillants de l'intelligence que le ciel lui a departis. Le General Daumas avait gracieusement mis sa loge du Grand-Theatre à sa disposition. Les Danois habitant Bordeaux ont été flattés des égards prodigues à leur poète national".

I Bordeaux saae jeg Ristori som Medea, det var saa storartet, saa plastisk, det var den tragiske Musa selv der aabenbarede sig. Før jeg forlod Frankerige havde jeg ogsaa en Hæders-Overrraskelse, jeg fik Efterretning om at Keiseren af Mexico havde hædret mig med Comandeur Ordenen af Notre Dame de Guadeloupe. Det var min Bestemmelse at gaae med Dampskib fra Bordeaux til Lissabon, men Veiret blev ustadig, jeg frygtede Søsygen, og valgte at gaae over Land. Den Dag det franske Dampskib kom til Lissabon flaggede alle danske Fartøier i den Tanke at jeg var ombord. I Madrid var jeg en Deel sammen med Baron Stedding, der vidst [!] har bragt dig min Hilsen, thi han reiste hjem til Stockholm, hils ham hjerteligt igjen og fortæl ham lidt om min videre Reise som jeg nu skal fortælle; hverken han eller jeg følte os synderligt hjemlige i Madrid og mig forestod en høist besværlig Reise i det Jernbanen ikke er fuldendt I to Dage og tre Nætter maatte jeg uafbrudt afsted det var vel ganske romantisk at jage med 10 til 12 klingende Muuldyr, over Stok og Steen i det klare Maaneskin, gjennem mennesketomme, øde Egne, men yderst trættende; Mad og Drikke maatte jeg selv føre med. Først ved Badajos havde jeg den gode portugisiske Jernbane og her kom jeg ligesom fra Middelalderen ind i den levende Nutid; Portugal gjør et høiest mildt og behageligt Indtryk. Søndag den 6 Mai naaede jeg Lissabon, hvor jeg en halv Miil ude paa Landet boer hos vor danske Consul Georg O Neill i et lykkeligt Hjem, han, to af hans Brødre og begge Sønner tale Dansk og Svensk, her er aldeles hjemlig og paa Høiden hvor vi boe, lufter den friske Søvind saa at jeg endnu Morgen og Aften finder det lidt for kjøligt; Strax efter min Ankomst, kun faae Dage var gaaet, havde jeg den Ære at blive modtaget hos den regjerende Konges Fader, Kong Fernando, der i høi Grad var elskværdig og naadig imod mig, selv førte han mig om i sin deilige tropiske Have, * og ved Afskeden trykkede han venlig min Haand; jeg skal nu snart see hans smukke romantiske Slot i Cintra, det ligger som et Acropolis høit paa Klippetinden. I Cintra træffer jeg ogsaa sammen med Bulvers Søn Lytton, der er ved den engelske Ambassade og hvem jeg kjender fra Kjøbenhavn; jeg boer derude , hos een af Brødrene O Neill, der eier en deilig Villa riig paa Blomster og et Vandspring. Dersom Varmen tillader det da bliver jeg her vist længere Tid og derfor beder jeg dig, kjære Ven, glæd mig endelig med Brev, et langt, velsignet Brev som Du kan skrive det. Min Adresse er: Monsieur, Msr: Georg O'Neill, chevalier, consule du Danemarc a Lisbonne. Udsæt det ikke med at skrive, lad mig vide om din Sundhed og dit Befindende; lad mig høre om din Frue og vore fælles Venner. Bring mig i naadig Erindring hos den kongelige Familie, min Tanke er saa tidt med Taknemlighed der. -

Theatrene i Lisabon har jeg endnu ikke besøgt, men Gounods Faust og Flotows Martha ere de meest besøgte, paa de mindre Theatre gives Melodramaer og "Zarzuellaer", det er en Mellemting af vor Vaudeville og den franske "Opera comique". Naturen rundt om Lissabon er en Blanding af den danske og den syditalienske. Hyldetræet blomstre tæt ved Granattræet, Gaaseurten groer mellem det friske Græs og tæt ved er en stor Flokke af Cactus hvor de røde Geranier og Passionsblomsterne hænge fram som Slyngplanter.

Her i Lissabon har jeg lært at kjende en meget elskværdig Familie Bergstrøm, Manden er død, Enken Portugiserinde, men hun og alle Børnene tale aldeles Svensk og have levet flere Aar i Stockholm; jeg har ogsaa lært at kjende den betydeligste af de portugisiske nulevende Poeter: Castilho, han har fra sit 6 Aar været blind, hans Kone er Portugiserinde, men hendes Fader var i mange Aar Consul i Helsingør, der har hun lært Dansk og ved hende Hjælp har Manden oversat et par Digte af Øehlenschlager, Baggesen og Boye. For Øieblikket arbeider Castilho ved sin Søns Hjælp, paa en portugisisk Gjengivelse af Virgils "Georgica". - Men nu er du vist træt af mit lange Brev! Gud bevare og glæde Dig! forund mig snart en glad Skrivelse! Din trofast hengivne

H. C. Andersen.

Til Skalden, Bernhard v. Beskow,

Kammerherre, Ridder & & &

* [langs kanten:] Her er Blomster fra et et Træ: Bougainville, som jeg fandt der

Tekst fra: Solveig Brunholm