H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard von Beskow 26. januar 1850

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Nobelbiblioteket +Stockholm

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. januar 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk håndskrift:]

Kjøbenhavn 26 Januar 1849 [skal være 1850]

Kjære, kjære Ven!

Du veed det, - vi har mistet Øehlenschlæger! idag var det hans Jordefest, vi have Alle fulgte ham til hans Frederiksberg. Han døde den 20 Januar, netop samme Dag og Time som Christian den ottende døde for to Aar siden. Jeg var om Aftenen to Gange derude, thi det var sagt at han levede ikke; jeg tænkte saa underligt paa at jeg netop for to Aar siden gik samme Vei; Angest for min kjære, kjære Konge og nu var det Øehlenschlager. Klokken 11 om Aftenen sov han stille deiligt hen; forud havde han spurgt Lægen Ole Bang om der forestod en svær Dødskamp, han følte sig saa smertefri, saa rolig; tog saa Afsked; bad Johannes læse høist sidste Act af Socrates, hvor der tales om Udødelighed, kyssede derpaa alle Børnene og sagde dem kjærligt Levvel, lagde sig og døde! - jeg saae hans Liig; han var blevet saa mager, men Gulsoten havde givet ham et Udseende af Bronze, der var intet Tegn af en Død! han saae saa ung ud, hans Pande var saa deilig! - Jeg var lidt hos Børnene, vi talte da ogsaa om Dig og din Kone; - Idag blev Jordefesten for vor Oehlenschlager, i Universitets Bygningen samledes Følget, vistnok flere Tusinder og paa andre Steder kom Laugene, Sangforeninger, Matroser; det var en uoverskuelig Række, fra Skolerne kom hele Skarer af Børn; Frue Kirke var herligt decoreret, Biskoppen holdt Tale; og da Hartmanns Sørgemarsch begyndte og de bortbar Kisten greb det mig saa uendeligt at jeg søgte om bag Alteret for at græde; jeg naaede ud af Kirken og hen til Ørsteds, de kom ogsaa hjem, imidlertid gik det hele Tog og bar ham skifteviis, den lange Vei ud til Frederiksberg; jeg satte mig i min Vogn og kjørte uden om Toget derud, og traf der Grundtvig, Cultus-Ministeren Madvig, Componisten Hartmann og Flere, der, som jeg, var omgaaet Toget, - jeg gik hen til hans Grav, den var saa vaad og kold, Vandet strømmet ind i den, og saa belagde de den med friske Grangrene, men jeg seer bestandig den kolde, vaade Grav. Grundtvig holdt her en smuk Tale og der var en Taushed over den hele Folkemasse. Det danske svenske og norske Flag vaiede ved Graven! - Stakkels William og Johannes! det har været en tung Dag og dog - en herlig! et heelt Folk sørgede med dem! - Af Festkomitéen var kun Grundtvig og jeg opfordret til at skrive. Grundtvigs Sang blev sjunget i Frue Kirke før Talen og efter denne fulgte Øehlenschlagers egen Sang: "Lær mig o Skov at visne glad!" Min Sang skulde være et "Farvel" afsjunget fra Vesterport og saaledes skrev jeg det, igaar fik Comitéen den Idee at det skulde synges fra det Huus paa Vesterbroe hvor Øehlenschager fødtes, og der sang man det, men havde jeg vidst den Bestemmelse, da havde jeg, naturligviis, skrevet den anderledes! her er en Afskrift af mit

Farvel Farvel Du største Skjald i Norden!
Ud til dit Hjem nu Toget gaaer;
"En smuk Allee til Kirkegaarden":
Et Folk i Sorg langs Veien staaer.
Til Frederiksberg! der var din Vugge,
Der Aandens Lampe straalte rigt,
Der skal om Dig sig Graven lukke;
Din Vandring var et Skjønheds Digt.
Guds Lys i Dig blev Aandens Eie,
Deel af os selv, og altid vort.
Farvel! hvil sødt! redt er dit Leie,
– I Graad døer Vuggesangen bort!

Farvel! farvel! – Nu græder Norden,
Som Du forstod, som Du besang,
Saa Oldtid steg igjen af Jorden,
Dens Hjerte slog, dens Skjolde klang.
– Som Foraars-Vinden over Voven,
Saa frisk, saa sund blev Sangen bragt.
Din Sang var dansk som Bøgeskoven,
Og nordisk, som Nordlysets Pragt. –
Farvel Du største Skjald i Norden!
Ud til dit Hjem nu Toget gaaer;
"En Smuk Allee til Kirkegaarden":
Et Folk i Sorg langs Veien staaer.

--

Du veed hvad den angivne Strophe tyder paa; Oehlenschlager sagde i sit sidste Digt, da vi vare samlede paa Festen for ham paa Skydebanen:
"Tre, fire Huse herfra er jeg født;
Men derfra gaaer det, vil Naturens Orden
Endnu en smuk Allee til Kirkegaarden.

Godt var det at Du og din Hustru kom herned i Høst, samledes dog da med ham; Du og hun ville sørge som vi andre ogsaa din hjertefulde Konge, vil veemodig huske ham! - Skriv mig ret snart et Brev til, jeg længes derefter. Gud glæde og velsigne dig og din elskværdige Hustrue. Din trofaste Ven

H. C. Andersen.

(min Adresse er "Nyhavn No 34")

[langs kanten:]

Fra Klokken 10 om Formiddagen til ½4 varede det Hele med at samles og skilles!

Tekst fra: Solveig Brunholm