Elben d 21 October [1834]'
Kiære broderlige Ven!
Jeg fik i dag Brev fra mine italienske Sødskende (Død og Pine! det Udtryk kan jeg slet ikke lide; det er ligesom Nathan David, der kalder sin Broder Benny eller Benjamin paa Jødisk for sin italienske Broder) og deri var denne lille Lap til dig fra den skikkelige Jette. Jeg vilde heller tage det ud af det store Brev her, som ogsaa er sendt til Kiøbenhavn, og sende det directe til dig, for at det skulde gaae igiennem saa faae Hænder som muligt.
Det forekommer mig som det sidste Brev jeg skrev til dig var meget afjasket; derfor skynder jeg mig med at skrive igien; skiøndt langt bliver det nok heller ikke. Jeg har tænkt meget paa det du har lovet mig, og glæder mig meget dertil; kun maae jeg bede dig om at lægge lidt Vind paa (bliv kun ikke bange) Formen af de musicalske Stykker. Jeg veed du er overbeviist om hvormeget jeg sætter Aanden over Formen:
Altid, naar Aandens Moses-Stav de vilde,
Fremsprang, trods Formens Klippe, Livets Kilde!
Og du veed ogsaa hvor tit vi sammen have leet af Herz's Form Sludder; men da jeg ikke tiltroer mig at være i Besiddelse af Aandens Moses-Stav, maae jeg bygge mit Huus paa Formens Klippe, for at det skal staae nogenledes fast. - Prosaiter talt er min Mening at f: Ex: store samlede Nummere, dersom der er nogle af den Slags, ikke maae ende med en Enkelts intetsigende Replik. Arier maae gierne gaae over i Duetter, og Duetter i Terzetter, o.s.v. men ikke omvendt, thi den musicalske Effect maae altid stige, for ikke at gaae tilbage. jeg venter Brev snarest muligt fra dig, med, i det mindste en beskrivelse over Sujettet. Du har jo ogsaa lovet mig et Par Nummere med det første. jeg maae tilstaae jeg venter ikke saa meget af det for min egen Skyld, som af den 2den April, thi den inspirerede mig; men jeg haaber dog at dens Udfald skal være heldigere. - Die erste Picceische staaer paa Placaten for at være af Dr. Topfer alene; jeg har ikke seet den, men den skal være meget morsom. - Jette skriver i sin lille Seddel at du har sendt hende 2 Digte; jeg kiender kun Farvel til Italien, hvad er det andet for eet. Det er længesiden jeg har hørt noget fra Weyse. Hvorvidt er han med Kenilworth og siig mig hvad du især holder af. Der er et stort Nummer i lste Act, som jeg giør saa overordentlig meget af; der [er] baade saamegen Liv og Kraft og Melodie deri. Hils ham fra mig, som ogsaa Hartmann; skal hans Corsar opføres i Vinter.
Adieu, kiære Ven, undskyld Brevets Korthed.
Din Ven og Broder Chr. Wulff.
[ Udskrift:]
Hr: H. C. Andersen. Kiøbenhavn.
