Paris den 15 August 1833.
Kjære Hr Professor!
Før jeg forlader Paris maa jeg dog tale med Dem og Deres gode Kone, imorgen skal jeg afsted, jeg har jo alt været herpaa fjerde Maaned. Det er et frygteligt Veir udenfor, medens jeg skriver dette, Lyn paa Lyn, ret som den første Aften jeg kom her, det lader som den himmelske Prolog og Epilog til mit Pariserliv skal have samme Colorit og Grundtone. - Rhinen har ikke ret behaget mig, Bjergene vare saa smaae og slet ikke i grønne Klæder. Det hele havde et sørgeligt Udseende og naar jeg saae paa Ridderborgene blev jeg ordenlig veemodig! Paris har ganske anderledes grebet mig. Det er en herlig By, nu er jeg ganske hjemme der og skal derfor afsted. Det er ret kjedsommeligt. - Julidagene vare mig særdeles interessante, de blaae Blus paa de Dødes Grave, Iluminationen selv ved det stærke Maaneskin havde noget ganske forunderligt. Jeg saae det grønne Teppe med Guldbierne falde fra Napoleons Statue og hørte de Tusindes Stemme juble hans Navn ved Hattene springendes i Luften. Tage og Skorstene syntes at bugne med Folk. Jeg havde den Ære at være indbuden / til det store Bal i hotel de Ville, stod tæt ved Thronen og saae de Kongelige Ansigt til Ansigt. - Det var som i et Feeslot, bygget af Blomster og Toner og rundt om tittede de nydelige Pigehoveder frem med trefarvede Baand i Haaret og mindede mig om mangt et kjært Ansigt hjemme. - Versaillie har imponeret mig ved sin Storhed og jeg har berørt Puderne i den store Keisers Seng; seet mig mæt paa de hvide Marmorguder i Louvre, der efter at have sovet saa længe under det friske Græs nu er kommen halv til Ære og Værdighed igjen.
Flittig har jeg ogsaa været, jeg har faaet 1ste Deel af mit Arbeide, Agnete og Havmanden, færdigt, det kommer hjem med Stage til Eduard Collin, men bliver ikke trykt før Resten kommer fra Italien. Jeg føler det. - De vil blive tilfreds med mig! men er det Tilfældet da glæd mig med nogle Ord, Intet kan mer begeistre mig, Intet mere give mig et barnligt godt Sind end just Roes; det kan nu de andre underlige Mennesker ikke begribe; Daddel gjør mig just trossig, thi jeg veed jo dog nok selv, at der er noget ved mig! - Dyrt, / meget dyrt, har det ellers været i Paris, det seer farligt ud med Finantserne! - Men maaskee Agnete bringer mig nogle Perler fra Havsensbund, jeg har givet hende den eneste jeg havde, mit eget Hjerte.
Hjemvee føler jeg ellers ikke, men Brevlængsel, o jeg kan være syg efter Breve! Jeg har da ellers ogsaa lidt af Seinevandet, maatte ligge til Sengs. - At Forfatteren til det bittre Digt mod mig i Kjøbenhavns Posten sendte mig samme i en Konvulut og at det var det første Brev jeg fik fra Hjemmet, veed De vel?
Imorgentidlig klokken 6 kjører jeg til Geneve, tager til Lausanne og derfra op til Locle, hvor en Broder til Urban Jürgensens Enke boer og som har indviteret mig til sig i nogle Uger. Jeg haaber der at komme til at tale meget Fransk, siden gaaer jeg over Simplon, Lago Magiore, Milano, Genua og Florentz til Rom hvor jeg er i November og haaber at finde et Brev fra Dem. Ikke sandt? Hils Deres gode Kone, jeg holder virkelig meget af hende, og jeg veed hun mener mig det godt som De, bring ogsaa Svigerforældrene og Deres lille Pige en ret hjertelig Hilsen og glem ikke Deres meget hengivne
H. C. Andersen.
/
S T
Hr: Professor Thiele i Kjøbenhavn
Link til denne dag i dagbøgerne: 1833-08-15.
Almanakkens tekst for denne dag: forlod jeg 1833 Paris
Anden info:
KB har registreret brevet som værende til S.M. Thiele 
- men det er ikke korrekt.
Der står "Versaillie" og "Havsensbund"
