Dato: 25. juni 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling, f. Næboe
Sprog: dansk.

[hul i papiret]

Heidelberg den 25 Juni 1858

Kjære Fru Balling!

Igaar kom jeg her til, i Dag reiser jeg
mere syd paa, nemlig til Freiburg i Baden
og er da, om Gud vil, overmorgen midt i
Schweitz, men da jeg nu har en Times
Ro vil jeg dog begynde dette Brev til Dem.

Her er uendelig deiligt oppe ved den store
gamle Slots Ruin, alle Lindetræer staae
i Blomster, strax igaar mødte jeg har overrasket
een af mine Venner Professor Ludvig Møller
der er ansat hjemme ved Thorvaldsens Museum,
siden kom en Dame løbende,
det var Maleren Liberts Kone, hun og Manden
boe alt i et Par Uger heroppe ved Slots
Ruinen; hun havde fra Vinduet seet mig
og skyndte sig efter mig. - I Frankfurt
jeg god Opera; den berømte "Fanny" Bürde[nei]
traadte op som Lucrezia Borgia; jeg
har brugt otte Dage til Reisen herhen
og ganske godt taalt Heden, een
Morgen var det med eet saa koldt, at jeg
maatte ty til min Vinter-Frakke, nu
brænder Solen, somi et tropisk Land,
og allevegne smægter der efter
Regn, som ikke i mange Uger kjendtes.

I Hamborg saae jeg Ballet, saa elendig
at det blev ganske moersomt; i Hanover
var jeg et Døgn, men Theatret der var
desværre lukket ligesom hjemme hos os. /

Brunnen ved Vierwaldstädter-Søen i Schweitz den 28 Juni 1858

Igaar kom jeg her til i det deiligste Veir!
Bjergene rage med Snee høit op i Luften,
Søen ud for mine Vinduer er saa blaa
og dyb, Køerne gae med Klokker paa,
Alpehornet lyder ned til mig og
Drengene jodle, her er saa ægte
Schweitzer Liv, gid at De og Deres kunde
see og fornemme det. Fra Heidelberg
gik jeg over Freiburg og Basel til Luzern,
jeg passerede den største Tunnel der endnu
[ex]isterer den er henved en halv Miil,
vil vare 10 Minutter i stadig sort Nat
derinde. Her er det at de mange Arbei-
dere her henved et Aarstidsiden omkom
saa skrækkeligt i det Tunnelen styrtede
sammen over dem. Fleste Steder gaaer
Jernbaneveien saa høit oppe at man
har Byernes Taarnspiir lige ved sig og
der er brat ned, det var noget for
Deres Moder! - I Luzern var jeg ude ved
Thorvaldsens Løve, den gjør en mageløs
Virkning her hvor den ligger i Klippen;
en gammel Invalid der selv havde, som
Trommeslager været med i Slaget, viiste
mig omkring. Fra Brunnen hvor jeg
bliver to, tre Dage gaaer jeg op til Hospi-
ciet paa St Gothard, senere til Splügen
men tænker De snart paa at glæde
mig med et Brev, da send samme til
München post restante, skriver De /
derimod først senere, da bliver det p[assende]
at Brevet gaaer til Dresden poste restante.

Jeg er rimeligviis i Dresden den 20de
Juli, Mellemtiden bliver stadig
Omfallken. - Rundtom paa Reisen
træffer jeg af alle Nationer Reisende,
der naar de hører mit Navn kjende
mine Skrifter og møde mig som gamle
Venner. Jeg har seet paa Fransk mine
Eventyr blive læst i samme Vogn jeg
sad, men man fik ikke at vide at
Forfatteren var saa nær; ogsaa her
[hul i papiret]eet med en Hollænder der læste
m[in] "Billedbog"; det er ganske moer-
somt saaledes at have aandelige
Børn, der gaae ud og tale vel for
Een i den vide Verden. Her i Brun-
nen, hvor jeg boer, levede for to Aar
siden, en heel Sommer Hertuginden [af]
Orleans ogsaa Bulver har boet her,
ikke at tale om mange Danske Bekjend[te]
som godt erindrer, saaledes: Hultmann
Jomfru Andersen, Fløitenisten Petersen,
Fru Kroer &. I Dag fik jeg Brev fra
Fru Drevsen og veed at der intet
Nyt er hjemme, Veiret godt og de
fleste Folk paa Farten. Nu har jeg
da ogsaa i Farten givet Dem en
Skizze af mit Reiseliv og glæder mig
til at høre og vide at Alti "Hüskenstræde"
staaer ved det gode Gamle. Hjertelig Hilsen
til Dem, Deres Moder og Søster.

Deres hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 227, billed 6609-12)