H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Frederik Conrad Holstein m.fl. til Jonas Collin d.æ. 9. august 1831

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. august 1831
Fra: Frederik Conrad Holstein, C. Molbech   Til: Jonas Collin d.æ.

Quarantainen, Vaudeville med 21 Smaa Couplets og Sinals til bekiendte Melodier) bearbeidet og localiseret efter Scribes og Mazères La Zuarantaine [!] af H.C. Andersen (indleveret i Jun. Maaned 1831).

-

Dette ret muntre og raske Stykke, hvor Scribe har grebet et Thema, som desværre for Europa! er nær ved at blive almindelig europæisk, og med sin uudtømmelige Færdighed ogsaa brugt dette Thema til Motiv for en Kiærlighedsudvikling og er virkelig ret puseelig Situation imellem to halvveis eller heelveis Fore??? er ret godt overført paa dansk Grund. Det N ??? i at Scribe har nævnt Cholera-Epidemien, har Oversætteren undgaaet ved at lade Skibet komme fra Smyrna. Jeg har forandret enkelte Steder, givet dem en med komisk Holdning, og derved, som jeg troer, endnu mere borttaget enhver lille Anstødssteen; thi jeg mener, at man bør giøre det (og maskee endnu meer) klart, at der er aldeles ingen Fare ved Skibet (hvorfor maaskee Sø-Officeren kunde sige et Sted, at der ingen Pest har været i Smyrna i ½ Aar) og at Doctorens overdrevne Frygt, hvormed han smitter de Andre, kommer i et latterligt Lys. Jeg troer denne Vaudeville vil gaae ret muntert over vor Scene; i Fald man NB hos os vil finde Smag i Parisernes korte Couplets (de er noget ganske andet end den Heibergske Vaudeville-Comedies Arier, Duetter, Tercetter etc), og hvoraf maaskee enkelte Scener i denne Oversættelse kunne falde bort, hvorom ogsaa Zinck maa give sit Votum, i Hens. til Melodierne. Oversætteren maa endnu engang giennemgaaet sit Arbeide.

Den 9de Aug 1831

C. Molbech

Da jeg ikke kjendte Originalen, kan jeg ikke dømme om, hvorvidt den har vundet eller tabt ved Omarbeidelsen, imidlertid troer ogsaa jeg at Stykket, i dets nuværende Form, kan gaae ret muntert over vor Scenen, og stemmer for Antagelsen.

D. Menth??

Antaget

Holstein.

Tekst fra: Ejnar Askgaard