Dato: 22. juni 1836
Fra: Frederik Christian Hillerup   Til: N. C. L. Abrahams
Sprog: dansk.

Odense d 22de Juni 1836

Kjære Abrahams! Jeg er nu her i samme Stad, hvar et lidet Partie staaer afbildet for oven, og er efter Manges Mening maaske ret à mon aise. At dette imidlertid ikke er Tilfældet for Øieblikket, vil De af de følgende Linier tydelig kunne see, føle, begribe og erfare. Det var mig ikke ubekjendt, at hr. Kancelieraad og Bogtrykker Søren Hempel var en vanskelig Mand men jeg tog dog ikke i Betenkning at tage herover, i den Formodning, at jeg dog kunde vinde dette Menneske paa een eller anden Maade. Dog, Alles mit Maaßen, sagde Skrædderen og jeg tillader mig at gjentage hans Ord.

De og mange Flere vide det, at Undertegende aldrig, hverken i denne eller i hiin mulige anden Verden, nogensinde har udgivet et politisk blad. Dette Factum, mon cher ange, bevægede mig til at bede Hr Hempel om at lede mig lidt paa Vei i Førstningen, men Herre Gud! Det Andragende var meget overflødigt, som de af det Følgende vil indrømme mig. Søren Hempel er nemlig ikke vanskelig, ikke urimeligt - det er alt for mildt sagt - nei han er nervesvag og gal af Indbildskhed, Egenkjærlighed og Forfængelighed. Troe kun ikke, at jeg dømmer for strængt! Nu kommer jeg med Acta /

Jeg begynder mit Foredrag. Min sidste Hr. Principal, thi er det han jo dog [sådan står der], lider af den fixe Idee, at han er Verdens første Journalist, og hans Avis par consequence et non plus ultra af menneskelig Fuldkommenhed og Viden. Sandheden er, at hans Blad er en fragmentarisk Compilation, som samles Aar ud og Aar ind efter visse ufravigelige Regler af andre Journaler. Da han af 40 Aars Øvelse har et vist Overblik og en ganske naturlig Routine i denne Beskjæftigelse, lader Bevidstheden herom ham forglemme, at han, hvad Smag, Læsning, Anskuelser, ja selv Stiil og Orthographie angaaer, staaer omtrent 30 Aar tilbage for sine Samtidige. Efter disse Præmisser vil det maaskee ikke undre Dem saa overordentlig meget, naar jeg siger Dem, at denne Avisredacteur, som kun lever i sin egen Tilbedelse, correxer mig som en Skolefux. Han vil til den Grad tyrannisere min Aand, at jeg ikke blot skal tilegne mig hans Tankegang, men endog hans Udtryk. Det tillader mig ikke at vælge en eneste Artikel af en anden Avis; au contraire, han betegner mig med en Blyants eller ogsaa Blækkens Alt, hvad jeg skal benytte til Avisen. Endydermere gaaer han saavidt, at han ofte siger mig de Ord, hvormed jeg skal begynde en Periode. Jeg kan ikke andet end smile, naar dette fede arrogante væsen r[etter] mine Udarbeidelser, og forandrer Ord som "andre til "flere", "igjen" til "atter" "mene" til "yttre" o.s.v. o.s.v. "Min Stil er stiv" siger Udyret, maaskee, vielleicht, peut-être, forse, perhaps, måskje, men imidlertid troer dog vist Ingen, som kjender den sørenhempelske Literatur, at jeg af den skal lære at bevæge mig mere flydende. Heldigvis er jeg endnu meget langt fra den Glorie at turde udgive hans Avis, jeg hjelper kun lidt til; dette med Publicum meget godt, og derfor kommer alle de flaue Vittigheder, politisk Vind og knortede Sætninger alene paa / hans Regning. Mi lavo le mani. In somma, dette Menneske er smaalig til en utrolig Grad, en ubehagelig Blanding af Spidsborgerlighed og Despotisme, men ypperlig til en Vaudville eller en comisk Roman. Imidlertid, saa poetisk han endog i den Henseende kan forekomme mig, vil denne Poesie dog i Længden fatigere mig, dersom ikke vor Herre vil gjøre mig den Ære at oplyse Menneskets dunkle Hjernekammer eller paa anden Maade hjelper mig til en behageligere Situation. Jeg troer neppe, at han helbredes; hvad jeg dømmer om ham, finder Gjenklang hos Alle uden Undtagelse, der have staaet og staae i nær Berørelse med ham. Undskyld al denne lange Snak! Jeg trænger til at give mig Hjerte Luft. - Iøvrigt er Odense et kjedeligt Hul, men jeg vilde dog upaatvivlelig finde mig bedre i Opholdet her, naar jeg ikke havde med en saadan Philister at gjøre. - Min Søster skal have Bryllup i August maaned med Kammerjunker Sehested, som har kjøbt sig et smukt lille Landgods, Dyrehaugegaard tæt ved Colding i en yndig Egn. Der kan kun holdes 60 Køer, men jeg troer, de agte at udvide dens Besiddelser, naar de have kukeluret der et Par Aar. Brudgommen eier omtrent 20 000 Rbd og kan vente noget efter en Fader og en Tante. Min Søster eier et godt Udstyr efter salig Mama og omtrent 250 Rdlr i Rente om Aaret. Desuden har hun ogsaa nogen Arv i vente. De have dog altsaa lidt til at bide og brænde. Det glæder mig, thi jeg holder saa meget af denne Søster. H.C. Andersen er kommen her til Byen, ligerviis Sangeren Faaborg og Hempels Contrepart Ove Thomsen, der har været i Hovedstaden og faaet Privilegium paa at drive Bogtrykkerhaandværket og Avisfabrikation i Fyens Centrum Jeg skriver ikke mere, da jeg har saa lidt Plads tilbage, og tillige agter at tilskrive Deres Moder om nogle Dage. - Jeg er forresten saa bunden som en Lænke- / [langs kanten s. 3:] hund, og kryber ud om Aftenen ligesom Skrubtudser og Ugler pleier at gjøre. Mange Hilsener til Frue og Søn, Mama og Søster, Familierne Philipsen og Gerson, Mad. Goldschmidt med Jomfru, Lÿders, Kröier, Rosenkilde o.s.v. Behag at underrette N. Gerson om snarlig Erholdelse af en Skrivelse fra min høire Haand! Skriv mig nu snart til, caro mio, og glem ei lidt om den moderne frantsøsiske Literatur, hvorom jeg kun høre saagodt som intet blandt mine Omgivelser. De søde Epistler adresseres godhedsfuldt til Hr. Cancellieraad Hempel. Addio! /

[langs kanten s. 2:] Jeg har en Hilsen til Dem fra Kammerraad Becker

/ [udskrift:] S.T. Hr. Professor Abrahams i Kjøbenhavn

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 465, billed 7216-19)