Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
Landskabsmaleren Fritz Petzholdt.
(død i Grækenland)
Han fik en Kunstner-Sjæl, som Faa den fik,Han kjendte dennes mørke Øieblik,
Hvori den føler: Intet her er stort!
Et feilfuldt Værk er Alt hvad Du har gjort.
#
Ved Patras er hans Grav. Men Stedet? Hvor?
Den golde Tidsel henad Jorden groer;
Der intet Øie græd, da Kisten gleed;
Hans Hjertes sidste Suk - kun Gud det veed.
#
Han følte Hjemvee paa en Fremmed Strand,
Døds Snekken bar ham til hans Fædreland.
Vi see i Snekkens Seil, som did os bringer
Et Liiglag'n kun, ham er det Svanevinger.
H.C. Andersen.
[Udskrift:]
Fru Bügel